Efter godt fire måneders pause har Team CSC’s australske stjerne Stuart O’Grady genoptaget aktiviteterne i hjemlandet, hvor han deltager på et nationalmandskab i det otte dage lange Herald Sun Tour. Den 34-årige vinder af Paris-Roubaix, der kom så alvorligt til skade ved et styrt i Tour de France, at det en overgang frygtedes, at karrieren var i fare, tager den australske opgave som forberedelse til den kommende sæson. Og han må efter den 142 km lange 1. etape fra Bendigo til Nogambie ligesom hovedparten af de øvrige deltagere indse, at han allerede er sat ud af spillet i kampen om de samlede topplaceringer. 11 mand i succesrigt udbrud De fordeles, når løbet slutter på søndag, med 99 procents sikkerhed blandt de 11 mand, der på dagens etape førte et langt udbrud succesrigt til ende. Mod slutningen kørte den 30-årige australier Matthew Wilson (Unibet.com) alene og kom i mål ni sek. foran landsmanden David Pell, mens holdkammeraten Baden Cooke vandt spurten blandt de resterende ni udbrydere yderligere otte sek. bagude. Det var Wilsons første sejr, siden han i 2004 blev australsk mester i tre år og den fjerde i den professionelle karriere. O’Grady sluttede i en gruppe på godt 40 ryttere 12.03 min. efter Wilson, mens resten af feltet var op til 21 min. agterude. Glade danske minder Herald Sun Tour er i øvrigt et løb, der har indskrevet sig i den danske cykelhistorie. Det var nemlig her, Team home Jack&Jones i 1999 satte et flot punktum for den sæson, der førte til oprykning til cykelsportens 1. division og debut i Tour de France året efter. Michael Blaudzun vandt det australske arrangement efter at have overtaget førertrøjen halvvejs i løbet. Han slog desuden til på enkeltstarten, ligesom Nicolaj Bo Larsen sejrede på to etaper, og det blev til dansk førsteplads i holdkonkurrencen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.