Jörg Jaksche får ny arbejdsgiver

Måske er der alligevel liv efter dopingindrømmelsen for den tidligere CSC-rytter, Jörg Jaksche.
Måske er der alligevel liv efter dopingindrømmelsen for den tidligere CSC-rytter, Jörg Jaksche.
Lyt til artiklen

Efter gennem længere tid at have udtrykt kraftig tvivl om, hvorvidt det ville lykkes ham at finde en ny arbejdsgiver, ser det nu ud til, at den dopingdømte tyske cykelrytter Jörg Jaksche har sikret sig et job, når hans karantæne udløber i slutningen af juni. Den 31-årige tidligere CSC’er sættes nemlig nu i forbindelse med det svensk indregistrerede, men belgisk baserede Collstrop-mandskab, og han er ifølge det italienske internetmedie tuttobiciweb.it allerede registret hos den internationale cykelunion som tilhørende holdet. Jörg Jaksche vakte opsigt, da han i slutningen af juni sidste år i det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel indrømmede sit omfattende dopingmisbrug i det meste af sin tid som professionel cykelrytter. Slap med et års karantæne Hans vilje til at samarbejde med myndighederne betød, at han slap med et års udelukkelse, hvor straffen normalt er den dobbelte, men meget tydede på, at hans bekendelser også gjorde ham til en uønsket person i cykelsporten. I hvert fald har han ved flere lejligheder udtalt, at han fandt sin jagt på en ny kontrakt nærmest håbløs, og en overgang gik han med planer om at etablere sit eget hold på et beskedent niveau. Nu åbner der sig imidlertid en mulighed hos Collstrop, der er dannet på resterne af sidste års ProTour-mandskab Unibet.com og videreføres af den rutinerede belgiske sportsdirektør Hilaire Van der Schueren. Vandt fransk etapeløb Jaksche fik sidste år kontrakt med det italienske Tinkoff-mandskab, men begejstringen for at anvende tyskeren blev mindre og mindre, efterhånden som holdet udsattes for skrap kritik for at have engageret både ham og amerikaneren Tyler Hamilton. Begge ansås for involveret i Operacion Puerto, og da Jaksches bekendelse så dukkede op, var bruddet med italienerne endegyldigt. Inden havde han dog i slutningen af maj nået at vinde det mindre franske etapeløb Circuit de Lorraine – den foreløbig sidste triumf i en karriere, der længe tegnede uhyre lovende. Succes hos Team CSC Den indledtes i 1997 i Italien på Team Polti, fortsatte hos Telekom og Once, inden tyskeren i 2004 skiftede til Team CSC.

Her nåede han sine mest bemærkelsesværdige resultater, idet han strøg til tops i både Tour Méditerranéen og Paris-Nice efter en etapesejr undervejs i begge begivenheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her