Nogenlunde som ventet fik Team CSC en beskeden start på den argentinske etapeløb Tour San Luis, der indledtes med en 3,6 km lang prolog. Det danske cykelmandskab har ingen tempospecialister med i den femmands trup, der er draget fra træningslejren på Mallorca til Sydamerika, hvorfra turen går direkte videre til endnu en samling i Californien. Første indehaver af førertrøjen blev den 33-årige argentiner Martin Garrido, der er i gang med sin niende sæson som professionel i Europa med den iberiske halvø som base. Vandt prolog i Portugal Rundt I øjeblikket repræsenterer han det portugisiske mandskab Palmeiras, og han er op gennem karrieren noteret for flere sejre ikke mindst i kraft af sin hurtighed og sin styrke på korte enkeltstarter. Således slog han sidste år til på prologen i Portugal Rundt. Bedste CSC-rytter var Fränk Schleck som nr. 42 med et minus på 16. sek., mens holdets lokale stjerne Juan José Haedo var ét sek. langsommere som nr. 47. Matti Breschel blev nr. 68 og satte 21 sek. til, mens Andy Schleck og Anders Lund begge mistede 24 sek. som henholdsvis nr. 84 og 85 blandt de 200 deltagere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce