Efter i går at være blevet overrumplet af belgieren Philippe Gilberts (Francaise des Jeux) angreb i finalen var de spurtstærke afsluttere væsentligt mere påpasselige, da det 162,7 km lange Trofeo Cala Millor i dag afvikledes som det andet af de fem endags arrangementer i løbsserien på Mallorca. Og den 28-årige australier Graeme Brown (Rabobank), som havde måttet se Gilbert snuppe triumfen for næsen af sig, lod sig ikke endnu en gang narre. Franskmanden Denis Flahaut (Saunier Duval) og belgieren Gert Steegmans (Quick Step) var nærmest til at true Brown, mens Gilbert på fjerdepladsen endnu en gang blandede sig i topstriden. I udbrud straks fra start Næppe havde de 165 ryttere givet sig i kast med strabadserne, før fem mand slap fri. De fire spaniere Andoni Lafuente (Euskaltel), Sergio Herrero (Extremadura), Javier Iriarte (Burgos) og José A. Lopez (Andalucia) havde selskab af hollænderen Roy Curvers (Skil), og det samarbejde fungerede så perfekt, at kvintetten lynhurtigt havde oparbejdet et anseligt forspring. Maksimalt nåede de op på godt ti et halvt minut, hvorefter feltet langsomt begyndte at interessere sig for deres forehavende. Godt 20 km fra mål blev Lafuente og Herrero hentet som de første, mens Lopez var den, der holdt længst ud. Med otte km tilbage gav Lopez op, og derefter var der lagt op til en massespurt. Også sprintersejr i Italien I det sydlige Italien slog den 32-årige Gabriele Balducci (Acqua&Sapone) til på den 180 lange 1. etape af Giro di Reggio Calabria, og demonstrerede dermed for anden gang inden for få dage, at han er særdeles velforberedt til sæsonstarten. I lørdags blev han således kun overtrumfet af supersprinteren Alessandro Petacchi (Milram), da der i Grand Prix Costa Etruschi blev taget hul på landevejsaktiviteterne i Støvlelandet. I går var argentineren Maximiliano Richeze (CSF Group) og ukraineren Juri Metlushenko (Amore&Vita) hans nærmeste rivaler. Balducci, der er gået i gang med sin 12. sæson som professionel, har altid hørt til blandt de hurtige folk i feltet, og når det ikke er blevet til så overvældende mange sejre gennem karrieren, hænger det sammen med, at han ofte har haft til opgave at køre spurterne for andre. Det korte etapeløb er sæsondebut for sidste års Giro d’Italia-sejrherre Danilo Di Luca (LPR), der sikrede sig en ottendeplads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























