Efter længere tid ude i mørket på grund af dopingkarantæne vendte den 34-årige tysker Danilo Hondo (Diquigiovanni) i dag tilbage i vinderrollen, da han slog til i massespurten på den 169 km lange 4. etape i Tour de Langkawi.
Sammenlagt skabte dagens strabadser ingen ændringer, idet så godt som alle de 145 tilbageværende deltagere i det malaysiske arrangement nåede til målet i Batu Pahat uden tidstab.
Det betyder, at franskmanden Matthieu Sprick (Bouygues Telecom), der har været indehaver af førertrøjen siden førstedagen, har ét sekunds forspring til australieren Mitchell Docker (Drapac Porsche) og tre til spanieren Gustavo Cesar (Karpin Galicia). Stærkt bud i Giro d’Italia
Med fremvisningen af de kvaliteter, som tidligere i karrieren indbragte ham talrige triumfer, melder Danilo Hondo sig også som bud på topplaceringer i de massespurter, der måtte komme i årets Giro d’Italia.
Her har det venezuelansk indregistrerede, men italienske baserede Diquigiovanni-mandskab nemlig opnået starttilladelse, og Hondo har dokumenteret, at han kan begå sig i den sammenhæng, idet han er noteret for to etapegevinster i 2001, da han repræsenterede Telekom.
Holdet har da også med den tidligere Giro-vinder Gilberto Simoni på lønningslisten sikret sig et stærkt aktiv til det samlede klassement.
Fældet ved dopingprøve i Murcia
For Hondo, der har en amatørfortid som verdensmester i 4 km holdforfølgelsesløb i 1994, bremsedes den succesrige fremfærd på landevejene, da han i foråret 2005 blev fældet ved en dopingprøve under Vuelta a Murcia.
Han kørte dengang for Gerolsteiner, men blev fyret, fik ansættelse på det lille tyske Lamonta-hold og opnåede ved en domstol i Schweiz, hvor han er bosiddende, medhold i, at han havde lov til at fortsætte udøvelsen af sit erhverv.
Det førte til langvarige juridiske stridigheder mellem Hondo og den internationale cykelunion, UCI. Sidste år fik han ansættelse hos Tinkoff, men besværlighederne fortsatte, og omsider besluttede han sig for at udstå sin toårige straf, hvilket nu gør ham fuldt startberettiget for den ny italienske arbejdsgiver.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























