Fra fredag morgen kl. 9, til der sættes punktum for den sidste disciplin og sejrsceremoni søndag omkring kl. 19, bydes der på knap 30 timers banecykling i verdensklasse, når sæsonens fjerde og sidste World Cup afvikles i Ballerup Super Arena. Cirka 400 pedalatleter fordelt på 39 landshold og 19 firmamandskaber dyster i 17 forskellige discipliner – ni hos mændene og otte hos kvinderne – og på spil er foruden den aktuelle World Cup hæder også olympiske billetter. Når facit gøres op i velodromen på vestegnen, vil de samlede World Cup vindere i de grene, som står på det olympiske program – det drejer sig om syv mandlige og tre kvindelige – automatisk have kvalificeret sig til deltagelse i Beijing. De sidste billetter uddeles efter verdensmesterskaberne i Manchester i slutningen af marts. Tæt på World Cup-sejren Fra dansk side samler interessen sig først og fremmest om 4 km holdforfølgelsesløb og parløb. I begge discipliner er den olympiske optræden allerede sikret, selv om den ikke er officielt konfirmeret endnu. Men samtidig er der særdeles realistiske muligheder for specielt i parløbet, der afvikles på søndag, at hjemføre den samlede World Cup-triumf. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, der senest erobrede sølv i Los Angeles i sidste måned efter belgierne Kenny De Ketele og Tim Mertens, har nemlig hidtil sikret Danmark 21 point. Nøjagtigt det samme er Belgien noteret for, mens Holland og Spanien som nr. 3 og 4 har 19 og 17. I hver afdeling gives point til de 10 første med 12 til nr. 1, 10 til nr. 2, 8 til nr. 3 og derefter fortløbende nedad til tiendepladsen. Kravet lyder på medalje I holdforfølgelsesløbet, hvor den danske kvartet bestående af Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Casper Jørgensen og Jens-Erik Madsen oplevede sit internationale gennembrud med bronze ved seneste sæson verdensmesterskaber på Mallorca, vil det være en decideret skuffelse, hvis det ikke bliver til medaljer på hjemmebane. Holdet skal i aktion første gang lørdag morgen, og i den indledende tidkørsel vil Mørkøv være erstattet af Michael Færk Christensen i håbet om, at denne udskiftning ikke spolerer muligheden for at opnå en af de fire bedste tider, som giver adgang til eftermiddagens finaler. Her er det så meningen, at Michael Mørkøv atter træder ind. Det er med henblik på årets højdepunkt, OL, at Michael Færk afprøves ved denne lejlighed. Landstræner Heiko Salzwedel ønsker at være optimalt forberedt til det går løs i Beijing. Her kan Færk komme i aktion, hvis en af de fire andre pludselig bliver forhindret i at stille op, eller også for at spare en af dem i den indledende fase af konkurrencen. I den overordnede World Cup-stilling har Danmark ligesom New Zealand 21 point på en delt tredjeplads, mens Storbritannien som nr. 1 har 24 fulgt af Holland med 22. Kun én kvindelig deltager Foruden disse fem ryttere består det danske World Cup-mandskab af Daniel Kreutzfeldt, som stiller op i pointløb og scratch, Martin Lollesgaard, der kører 4 km individuelt forfølgelsesløb, samt Kasper Jessen, som er med i sprint og keirin. På kvindesiden er 19-årige Trine Schmidt eneste danske deltager, og hun skal i aktion i både favoritdisciplinen 3 km individuelt forfølgelsesløb, pointløb og scratch i håbet om at kunne kvalificere sig til VM.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























