Efter den bragende nedtur i Omloop Het Volk i går tog det belgiske storhold Quick Step grundigt revanche, da det i dag gjaldt det 193 km lange Kuurne-Bruxelles-Kuurne.
Det sørgede den 34-årige hollænder Steven de Jongh for, da han på de sidste meter klart afviste landsmanden Sebastian Langeveld (Rabobank), mens Team CSC’s unge australier Matthew Goss besatte tredjepladsen ved at slå superstjernen Tom Boonen (Quick Step) i den efterfølgende gruppe få sekunder senere.
Faktisk var det kun et spørgsmål om, hvilket kort Quick Step valgte at spille ud, for mandskabet havde med en massiv kollektiv forcering på den legendariske mur Oude Kwaremont cirka 75 km fra mål taget kommandoen over løbet. Syv Quick Step-ryttere i front
Med syv mand i front sørgede Tom Boonens tropper for voldsom splittelse i feltet, og alle syv befandt sig også i den gruppe, der siden dannedes af de ryttere, der formåede at følge med, og de, som hentedes, da dagens tidlige udbrud blev kørt ind.
Matthew Goss havde været blandt de ni, som først var af sted, og derfor var det imponerende, at han også formåede at blande sig i finalen.
Da de 21 havde fundet sammen, satte Quick Step så højt et tempo, at ingen andre siden fik tilslutning, og i modsætning til i går, da holdets bedste, Wouter Weylandt kom i mål som nr. 16 med et minus på over fire minutter, var det nu Quick Steps tur til at sætte rivalerne til vægs.
Karsten Kroon også med i front
Indenfor de afsluttende 10 kilometer forsøgtes adskillige fremstød, og eksempelvis Team CSC’s Karsten Kroon prøvede et par gange, men Quick Step havde rigeligt med folk til at kontrollere situationen.
Tre kilometer fra mål stak Sebastian Langeveld, men de Jongh var hurtigt på hjul, og dermed havde løbet taget den ønskede drejning for Quick Step.
Ingen tvivlede nemlig på, at de Jongh, der også vandt løbet i 2004, ville kunne besejre sin ni år yngre landsmand i spurten, og det kom da også til at holde stik på overbevisende manér. Til daglig hjælper for Boonen
De Jongh hentedes til Quick Step i 2006 for at udfylde rollen som hjælper for Tom Boonen i spurterne, og det job har kan klaret fornemt.
Men i dag havde han fået frie hænder til at køre sin egen chance og føjede dermed en flot gevinst til det generalieblad, der bortset fra debutsæsonen som professionel i 1996 fremviser sejre hvert eneste år.
Hollænderen startede hos TVM, skiftede efter fire år til Rabobank, hvor det blev til seks sæsoner, før han foretrak Quick Step. Verdensmesteren styrtede
Trods sejren var alt langt fra fryd og gammen i den belgiske lejr. Holdet havde nemlig tidligt i løbet måttet sige farvel til verdensmestesteren Paolo Bettini, der efter ni kilometer involveredes i et massestyrt.
Tilsyneladende kom han ikke noget alvorligt til, men han havde så mange skrammer over hele kroppen, at Quick Step-ledelsen valgte at sende ham på hospitalet til nærmere undersøgelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























