Med en eksplosiv finish på den 151 km lange 3. og sidste etape i det kroatiske Istrian Spring Trophy demonstrerede Kim Marius Nielsen (Glud & Marstrand Horsens) endnu engang, at han er i besiddelse af exceptionelle sprinteregenskaber. 98 ryttere nåede samlet til mål, og i spurten henviste den 22-årige dansker sloveneren Aldo Ino Ilesic og nordmanden Alexander Kristof til de følgende pladser. Det var Kim Marius Nielsens fjerde sejr indenfor godt to en halv måned, idet han vandt tre etaper i træk i Tour of South China Sea umiddelbart inden jul. På dagens etape fik han glimrende støtte af Lasse Bøchman, der havde været med i et længere udbrud, men altså havde overskud også til at assistere i spurten. Nr. 3 trods punktering Team Designa Køkken fik endnu engang opfyldt sin målsætning, da holdet i dag var til start i Paris-Troyes, og atter var det U 23 verdensmesteren i mountainbike Jakob Fuglsang, der sørgede for det. Han har tidligere i år hentet topplaceringer i endags løbet Les Boucles du Sud Ardéche samt i etapeløbet Les 3 jours de Vaucluse, og i dag blev det til en tredjeplads, selv om han punkterede på et kritisk tidspunkt. »Uheldet indtraf netop som den førergruppe, jeg sad i blev splittet, men jeg nåede heldigvis op igen. I finalen stak en franskmand, og han holdt hjem, mens jeg blev nr. 2 i spurten blandt fire ryttere og dermed nr. 3 i løbet«, fortæller Jakob Fuglsang. Vigtige ranglistepoint De to glimrende resultater betyder også, at dansk cykelsport henter yderligere værdifulde ranglistepoint, hvilket i den sidste ende kan få stor betydning, når der skal uddeles billetter til VM. I øvrigt har Jakob Fuglsang også haft tid til at brillere på mountainbike -- disciplinen han skal repræsentere Danmark i ved OL i Beijing. I al ubemærkethed vandt han nemlig i sidste weekend et løb i Italien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























