Sort uheld spolerede muligheden for succes for det danske cykelmandskab Team GLS, da godt 40 ryttere kom samlet til mål efter de 198 km fra Mondeville til Forges les Eaux på andendagen i Tour de Normandie. »Vi var fem mand i forreste gruppe og aftalte at køre spurten for Jacob Moe, da der pludselig opstod et styrt, som han ikke kunne undgå at blive revet med i«, fortæller Martin Pedersen, som også selv var tæt på at ryge i asfalten. »Vi havde ellers ydet en kanonpræstation på en meget hård etape, så det var bittert, at det skulle slutte på denne måde«. Jacob Moe gennemførte etapen, men det er uvist, om han kan stille til start i morgen. For anden dag i træk var det en Agritubel-rytter, der tronede øverst på podiet i Tour de Normandie, idet franskmanden Anthony Ravard var hurtigst i spurten. Holdkammeraten Maxime Bouet fører fortsat. Italiener fortsatte hvor han slap For en uge siden satte italieneren Francesco Chicchi (Liquigas) punktum for sin deltagelse i Tirreno-Adriatico med at vinde massespurten på sidste etape i San Benedetto del Tronto, og da han i dag genoptog aktiviteterne, var det med ligeså stor succes. Den 27-årige tidligere U 23 verdensmester var nemlig hurtigst, da hovedparten af de 185 deltagere i Settimana Internazionale nåede samlet til mål efter førstedagens 95 km med start og finale i Riccione. Nærmest til at true Chicchi var landsmændene Mattia Gavazzi (Preti Mangami) og Danilo Napolitano (Lampre), og denne indledende succes blev fulgt op senere på dagen, da der stod holdkørsel på programmet. Dansker med hovedfeltet hjem For i den kollektive disciplin var Liquigas nemlig to sek. hurtigere end Acqua & Sapone, og det betyder, at Chicchi nu har fem holdkammerater anført af Vincenzo Nibali umiddelbart efter sig i den samlede stilling. Løbet har deltagelse af en enkelt dansker, idet Søren Nissen, der fik så glimrende en start på sæsonen med en samlet fjerdeplads i Giro di Reggio Calabria, er med hos Amore e Vita. Den unge dansker var med hovedfeltet hjem på første halvetape, men det gik knap så godt i holdkørslen, hvor Amore e Vita satte 51 sek. til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























