Med et vellykket gigantudbrud på næsten 160 km kunne den 22-årige hviderusser Branislau Samoilau (Acqua & Sapone) hyldes for den professionelle cykelkarrieres første internationale triumf, da han holdt hjem med 23 sekunders forspring til de nærmeste forfølgere på næstsidste etape i Settimana Lombarda. Den imponerende præstation fik dog ingen indflydelse på det samlede resultat, og italieneren Danilo Di Luca (LPR) er stadig indehaver af førertrøjen i kraft af bedre etapeplaceringer end holdkammeraten Paolo Savoldelli. Di Luca var hurtigst i den gruppe, som kæmpede om andenpladsen, og her befandt også Savoldelli sig. Han passerede målstregen som nr. 11, og det bliver således morgendagens finaleridt til Bergamo, der bliver afgørende for det endelige udfald. To udbrydere faldt fra Samoilau, der har fået størstedelen af sin cykelopdragelse i Italien, havde i udbruddet oprindelig følgeskab af litaueren Dainius Kairelis (Flaminia) og italieneren Daniele Contrini (Tinkoff). De måtte imidlertid slippe på dagens sidste stigning Colla Maddelena, men hviderusseren fortsatte ufortrødent alene. Han var inden etapen sammenlagt over tre minutter efter Di Luca, og denne havde da også først og fremmest travlt med at overvåge konkurrenterne, da Samoilaus forspring først var bragt ned. Klatrefinale i Spanien I det spanske Grand Prix Miguel Indurain, stod der en klatrefinale på programmet som afslutning på de 199 km – og som optakt til den kommende uges ProTour arrangement Baskerlandet Rundt. Den 27-årige tysker Fabian Wegmann (Gerolsteiner) var som i 2006 først over målstregen i det stærkt splittede felt, hvor schweizeren Michael Albasini (Liquigas) og spanieren Joaquin Rodriguez (Caisse d’Epargne) fulgte ham til dørs. I en femmandsgruppe, der seks sek. senere kæmpede om placeringerne fra nr. 6 og nedefter var Bobby Julich sidste mand, men blev på 11.-pladsen Team CSC’s bedste. Chris Anker Sørensen fulgte yderligere ni sek. bagude som nr. 20, mens Carlos Sastre, Nicki Sørensen og Fränk Schleck sad i en gruppe, der noteredes for et minus på 28 sek. til Wegmann. Alle CSC’ere stod af I det hollandske Hel van Het Mergelland kom ikke en eneste af de syv startende CSC’ere til vejs ende. De foretrak ligesom godt 90 af de øvrige deltagere at stå af under de barske klimatiske forhold, og kun 37 af de 134 startende fuldførte. Løbet gav dobbelttriumf til Team High Road, idet den tyske debutant Tony Martin sejrede foran australieren Adam Hansen. Først knap syv min. senere fulgte belgieren Pieter Jacobs (Silence-Lotto) på tredjepladsen. De eneste danskere, der kæmpede sig gennem strabadserne, var Michael Tronborg (Team Designa Køkken) og Jacob Nielsen (Glud & Marstrand Horsens) som henholdsvis nr. 17 og 22 med et minus på 11.03 min.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.