Freire spurtede fra alle de andre

Freire (med orange skulder) sniger sig forbi konkurrenterne.
Freire (med orange skulder) sniger sig forbi konkurrenterne.
Lyt til artiklen

Mens Team CSC måtte tage til takke med at have spillet en særdeles fremtrædende rolle i den afsluttende fase, kunne det hollandske Rabobank-mandskab fryde sig over eksverdensmesteren Oscar Freires forrygende finish, som gjorde ham til den første spanske vinder af ProTour løbet Gent-Wevelgem. Den 32-årige spanier blev kørt perfekt i position af sin australske holdkammerat Graeme Brown og efter et gevaldigt antrit, som førte ham helt på tværs af vejen, holdt Freire spidsen med schweizeren Aurélien Clerc (Bouygues Telecom) en længde efter sig, mens belgieren Wouter Weylandt (Quick Step) og den tyske veteran Erik Zabel (Milram) fulgte på de næste pladser. Det var Freires tredje sejr i denne sæson, efter at han for knap en måned en måned siden slog til på to etaper i Tirreno-Adriatico, og efter sidste år at være blevet overrumplet af tyskeren Marcus Burghardts fremstød halvanden km før mål, så han måtte nøjes med tredjepladsen, overlod han denne gang intet til tilfældighederne. Op som nr. 4 i ProTour Den tidligere tredobbelte VM-triumfator avancerede desuden til en sammenlagt fjerdeplads i ProTouren. Den gennemgående sæsonkonkurrence føres stadig af tyskeren André Greipel (Team High Road) takket være de 62 point, han erobrede i Tour Down Under, mens vinderen af Flandern Rundt Stijn Devolder (Quick Step) er nr 2 med 50. Freires landsmand José Joaquin Rojas (Caisse d’Epargne), der blev nr. 7 i dag, rykkede op på tredjepladsen med 45 point, idet han i forvejen var noteret for 38, mens Freire og nr. 2 fra i søndags, belgieren Nick Nuyens (Cofidis), begge har 40 point. Arvesen i flot satsning Team CSC var særdeles aktiv i forsøget på at hindre sprinterne i at brillere i den 70. udgave af det 209 km lange belgiske storløb. Og i den afsluttende fase var det først og fremmest den norske formrytter Kurt Asle Arvsen, der påtog sig det job. Cirka 20 km fra mål stak han fra spids, og selv om det virkede nærmest naturstridigt, at han i det højt opskruede tempo skulle få hul, lykkedes det. Stort blev det dog aldrig, men indimellem anedes faktisk håb om, at initiativet ville blive belønnet – ikke mindst fan han fik selskab af schweizeren Martin Elmiger (Ag2r). O’Grady nr. 8 Bagude angreb italieneren Manuel Quinziato (Liquigas) og franskmanden Frederic Guesdon (Francaise des Jeux), mens australieren Stuart O’Grady (CSC) gik med på hjul uden længe at tage føringer. Da det stod klart, at trioen ville hente de to foran, fightede imidlertid også O’Grady, og med omkring otte km tilbage var der fem mand om at tage slæbet. Først knap tre km fra mål havde forfølgerne kontrol over situationen, men ikke uden at O’Grady sammen med Quinziato havde gjort et sidste forsøg. Selv om han havde brugt mange kræfter i kampen for at føre offensiven til succes, havde O’Grady overskud til også at blande sig i spurten, hvor han blev nr. 8. Breschel i stærkt udbrud Inden selve finalen havde Matti Breschel markeret sig i et lovende udbrud sammen med to af feltets store navne italieneren Filippo Pozzato (Liquigas) og Philippe Gilbert (Francaise des Jeux). Breschel og Pozzato forcerede ved den første passage af rutens vanskeligste punkt, Kemmelberg, og optog forfølgelsen af den italienske debutant Ermanno Capelli, der længe havde ligget alene i spidsen. Kort efter sluttede Gilbert sig til duoen, og samarbejdet forekom udmærket, indtil den unge dansker ramtes af en punktering kort før, han igen skulle prøve kræfter med Kemmelberg. Måtte lade sig falde tilbage På det tidspunkt lå ingen af holdenes biler umiddelbart efter rytterne, og da Matti Breschel var blevet betjent af den motorcykel, der varetog servicetjansen, havde han mistet så meget terræn, at han lod sig opsluge af feltet. Nu fik han ingen grund til at ærgre sig ekstraordinært, for heller ikke Pozzatos og Gilberts eventyr varede ved. Kort efter at de havde hentet Capelli, fangede den store gruppe også dem, og derefter var der rettet an til den spændende finale. Den anden tur op ad Kemmelberg havde splittet feltet, og i front satte Rabobank voldsomt tempo for at hindre en større sammensmeltning igen. Det lykkedes delvis, selv om gruppen mere end fordobledes, men i den sidste ende fik det hollandske mandskab altså alligevel udbytte af sliddet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her