Giro-vinder frifundet i dopingsag

Danilo Di Luca er klar til at forsvare triumfen, når den italienske cykelrundtur indledes på Sicilien 10. maj.
Danilo Di Luca er klar til at forsvare triumfen, når den italienske cykelrundtur indledes på Sicilien 10. maj.
Lyt til artiklen

Vinderen af sidste års Giro d’Italia Danilo Di Luca er klar til at forsvare triumfen, når den italienske cykelrundtur indledes på Sicilien 10. maj. Det er en kendsgerning, efter at den øverste retsinstans, Gui, i den italienske olympiske komité, Coni, i dag frikendte den 32-årige stjerne i den dopingsag, der var rejst mod ham. Det var Conis eget antidopingudvalg, der havde krævet Di Luca udelukket i to år på baggrund af de anormale blodværdier, der konstateredes i en dopingprøve taget ved en uanmeldt kontrol om aftenen efter etapen til Zoncolan under Di Lucas succesrige Giro-felttog. Frifundet efter nye ekspertudsagn Efter anklagerens mening rummede analyseresultatet så kraftige indicier af, at der var anvendt ulovlige metoder og midler, at det rigeligt rakte til en karantæne på to år, selv om der ikke var fundet konkrete spor af forbudte stoffer. Forsvaret hævdede bl.a., at fremkomsten af de mistænkelige værdige skyldtes en kraftig væskeindtagelse efter de voldsomme fysiske anstrengelser, Di Luca havde været udsat for. I første omgang var dommen ventet 1. april, men den blev udsat, fordi Gui ønskede at indhente yderligere ekspertudsagn. De blev fremlagt i Rom her til formiddag, og det var på baggrund af disse, at retten efter et par timers overvejelser frifandt Danilo Di Luca for at have foretaget sig noget ulovligt. Foretrak træning for retsmøde Selv var han ikke mødt op til behandlingen af sagen. Han var repræsenteret af sine advokater og sin bror, mens han videreførte sine træningsforberedelser frem mod næste uges Giro del Trentino, der udgør et vigtigt led i opbygningen af formen til Giro d’Italia. Di Luca sluttede forrige søndag som samlet vinder af Settimana Lombarda efter en etapesejr undervejs, og han synes på støt kurs mod det niveau, han havde ved sidstes års Giro-optræden, selv om han har været gennem talrige turbulente hændelser. Sidste sæson blev han således frataget førstepladsen på ProTour-ranglisten, fordi der på det tidspunkt var indledt en anden dopingsag mod ham, som førte til tre måneders udelukkelse. Udstod karantæne i januar Di Lucas forseelse i den sammenhæng var, at han havde konsulteret en læge, der har fået forbud mod at beskæftige sig med sportsfolk og anses for en af hovedmændene i den såkaldte Oil for Drugs dopingskandalen. Det var den, der for nylig kostede sidste års nr. 3 i Giroen Eddy Mazzoleni to års karantæne, som dog ikke har den store betydning, eftersom han har indstillet karrieren. Di Luca udstod de tre måneders straf midt i januar og skulle så gennem det sportslige retsmaskineri endnu engang, men ved denne lejlighed var materialet altså ikke tilstrækkeligt belastende til at dømme ham.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her