Efter sin opsigtsvækkende sejr for nylig i det sydafrikanske mountainbikeparløb Cape Epic sammen med belgieren Roel Paulissen fik den danske U 23-verdensmester i den terrængående disciplin, Jakob Fuglsang, i dag en glimrende start på sæsonens World Cup.
I den belgiske by Houffalize blev den 23-årige dansker nr. 4 og opnåede dermed sit hidtil fornemste resultat i konkurrence med den internationale seniorelite.
»Jeg følte egentlig ikke, jeg var særlig godt kørende i starten og lå da også langt tilbage, men langsomt begyndte det at gå bedre op bedre. Jeg fik kørt mig godt op gennem feltet, og jeg er ovenud tilfreds med dette resultat«, fastslår Jakob Fuglsang, der også på landevejen for Team Designa Køkken har indledt 2008 med imponerende præstationer. Suveræn verdensmester
World Cup-sejren gik til den suveræne franske verdensmester Julien Abasalon med schweizerne Nino Schurter og Christoph Sauser på de to næste pladser, henholdsvis 51 sek. og 1.14 min. bagude.
Jakob Fuglsang krydsede målstregen med et minus på 2.00 min., mens franskmanden Cédric Ravanel på femtepladsen var yderligere 37 sek. efter.
Den anden danske deltager Peter Riis Andersen sluttede som nr. 33 af de ikke færre end 206, der figurerer på resultatlisten, og han var 9.52 min. efter Absalon.
OL-optimisme styrket
Dagens facit styrker også optimismen med henblik på den olympiske deltagelse om cirka fire måneder. Danmark har sikret sig to pladser, og Fuglsang er sammen med Peter Riis Andersen udset til at forsvare de rød-hvide interesser i Beijing.
»Peter Riis har ikke ligesom Jakob satset på at være i topform straks fra sæsonens start, så derfor er det ikke så underligt, at han slutter længere bagude«, konstaterer Danmarks Cykle Unions landstræner, Lars Bonde.
»Men allerede nu synes jeg, der er grund til at nære forventninger med henblik på OL, og måske er det ikke urealistisk at gå efter en placering i top 5«.
I den kommende weekend er danskerne atter i World Cup aktion, når næste afdeling finder sted i tyske Offenburg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø