Med to etaper tilbage af det fem dage lange Flèche du Sud i Luxembourg er Brian Vandborg impliceret i en tæt dyst om podieplaceringerne efter 142,2 km fra Ettrelbruck til Wiltz, som skabte stor spredning i feltet. Den 26-årige Team GLS-rytter kom i mål som nr. 6 med et minus på ni sek. til dagens ukrainske sejrherre Denis Kostyuk (ISD-Sport), og denne udgør i øjeblikket den farligste trussel mod danskerens samlede tredjeplads. Begge er 15 sek. efter den førende schweizer Marcel Wyss (Atlas), men få tiendedele fra prologen tæller i Vandborgs favør. Tejay van Garderen, der stiller op for det amerikanske landshold og vandt torsdagens etape, er ny mand på andenpladsen seks sek. foran den dansk-ukrainske duo. Kun to mand til at hjælpe »Jeg var med i et mindre udbrud mod slutningen, men havde brugt for mange kræfter tidligere på etapen, så på stigningen op mod mål måtte jeg opgive at kæmpe med om sejren«, fortæller Brian Vandborg. »Nu håber jeg bare, jeg får en nogenlunde rolig dag i morgen, og lykkes det, vil jeg satse på at nå helt til tops på sidste etape søndag«. Betingelserne er ikke de bedste for Team GLS, der kun har tre mand tilbage i løbet. Oprindelig var det danske mandskab blot i stand til at stille med fire af de seks tilladte ryttere på grund af sygdom, og i dag måtte Mikkel Schiøler stå af, så tilbage til at støtte Vandborg er Glenn Bak og nordmanden Roy Hegreberg. Morten Knudsen, tidligere klubkammerat med Brian Vandborg i Herning og med i løbet for det luxembourgske mandskab Differdange, var også med i det afsluttende udbrud og kom i mål som nr. 8 seks sek. efter Vandborg, og han er nr. 9 sammenlagt 52 sek. bagude.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview