For første gang i årets Giro d’Italia holdt et af de lange udbrud hjem, da en af de mest angrebsivrige ryttere i den professionelle cykelkaravane overhovedet, den 26-årige russer Pavel Brutt (Tinkoff) krydsede målstregen som vinder af den 203 km lange 5. etape fra Belvedere Maritimo til Contursi Terme. Atter fik finalen et særdeles dramatisk forløb om end ikke så voldsomt som i går, da belgieren Nick Nuyens (Cofidis) brækkede kravebenet ved et massestyrt i spurten. I dag var uheldet på anden vis ude efter skotten David Millar (Slipstream), der, netop som han med 1100 meter tilbage trådte an i forsøget på at hjemføre etapetriumfen, knækkede kæden. Kylede cyklen ud over barrieren
I frustration og raseri over at være sat ud af spillet på så bitter en måde, kylede han cyklen ud over barrieren, og han kom i mål som nr. 119 med et tidstab på omkring fire minutter. Juryen vurderede imidlertid, at han på grund af den exceptionelle situation skulle godskrives samme tid som nr. 4 over stregen, spanieren Francisco Perez (Caisse d’Epargne), der var 25 sek. efter Brutt. Liquigas forsvarede førertrøjen
Dagens offensiv, som indledtes tidligt på etapen, tvang Liquigas i aktion, eftersom fire af de fem deltagere i udbruddet med så beskedent et minus som fra 1.57 til 2.18 min. i den samlede stilling udgjorde en trussel mod Franco Pellizottis position. Francisco Perez var den bedst placerede efterfulgt af tyskeren Johannes Fröhlinger (Gerolsteiner), David Millar og colombianeren Luis Felipe Laverde (CSF-Navigare), mens den russiske femtemand Pavel Brutt havde sat over 18 min. til på de fire første etaper. Han havde til gengæld overskud, da slaget om etapegevinsten skulle slås, for samtidig med, at skæbnen drillede Millar på det groveste, angreb Brutt. Bettini hurtigst blandt forfølgerne
Selv om det virkede mest indlysende, at Laverde, der tidligere har vundet to Giro-etaper, ville være den bedste i et opløb af denne karakter, var russerens forcering så effektfuld, at ingen formåede at hente ham. Fröhlinger forsøgte, men måtte tage til takke med andenpladsen, og i feltet bagude fuldendte Pellizotti det perfekte arbejde fra holdkammeraternes side, der udmøntede sig i, at udbrydernes forspring reduceredes til lidt over et halvt minut. Indehaveren af førertrøjen kontrollerede fuldstændig rivalerne og kom i mål som nr. 8 i den gruppe på 65 ryttere, der med et minus på 31 sek. førtes an af verdensmesteren Paolo Bettini (Quick Step). Nicki Sørensen stadig nr. 6
Han noteredes således for en femteplads, og i dette felt havde Team CSC Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen og Gustav Larsson inde som henholdsvis nr. 19, 30 og 36. Det betyder, at Nicki Sørensen og Gustav Larsson bevarer deres placeringer som nr. 6 og 12 sammenlagt, mens Chris Anker Sørensen avancerede et par pladser og nu er nr. 24 med et minus på 44 sek. I ungdomskonkurrencen er Chris Anker Sørensen fortsat nr. 4 med italienerne Morris Possoni (High Road), Vincenzo Nibali (Liquigas) og Riccardo Ricco (Saunier Duval) foran sig. I den kappestrid, der omfatter 51 af feltets tilbageværende 190 ryttere, er Anders Lund i øvrigt nr. 22. God dag for CSC
»Vi prøvede at få en mand med i det udbrud, som altså fik succes, og både Jens Voigt og Jason McCartney var meget tæt på at slippe med, men det glippede lige netop«, fortæller Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. »Bortset fra det, forløb etapen udmærket for os. Finalen var ikke helt så skrap som forleden i Agrigento, men jeg synes, det var opmuntrende med henblik på fortsættelsen, at både Nicki, Chris Anker og Gustav uden problemer sad med i finalen«. Endnu en interessant finale
I morgen venter Giroens længste etape, når 234 km fra Potenza til Peschichi ved Adriaterhavskysten i Puglia står på programmet. Egentlig var det meningen, at distancen skulle have været på 265 km, men det mente rytterne var for voldsom en udfordring. Og efter at arrangørerne forleden var udsat for kraftig kritik i forbindelse med transporten fra Sicilien til fastlandet, har de åbenbart denne gang valgt at lytte til de aktive. Der er udsigt til en ny interessant finale, som kan gøre det vanskeligt for sprinterne at markere sig. På en forholdsvis overkommelig etape med en enkelt bjergspurt i 3. kategori efter 47 km, går det opad mod mål de sidste 1300 m med en stigningsprocent på op til 10, så der er nok grænser for, hvad de spurthurtige folk kan drive det til.