Sidste år ved denne tid boltrede den norske cykelstjerne Thor Hushovd sig i Giro d’Italia, men arrangørerne af den italienske rundtur mente ikke, at hans franske Crèdit Agricole mandskab i denne sæson var tilstrækkeligt interessant til at fortjene en invitation til den aktuelle udgave.
Det har åbnet mulighed for, at den 30-årige nordmand nu i stedet boltrer sig på de spanske landeveje, og det har han næppe grund til at fortryde.
Efter gårsdagens triumf på den 3,7 km lange enkeltstart, som indledte ProTour løbet Katalonien Rundt, lykkedes det ham også i dag at overtrumfe alle konkurrenterne, da den 167,8 km lange 2. etape fra Riudellots de la Selva til Banyoles stod på programmet.
Kongeetapen i morgen
Den mundede ud i en massespurt, og her var Hushovd suveræn med østrigeren Bernhard Eisel (High Road) som nr. 2, mens colombianeren Leonardo Duque (Cofidis) besatte tredjepladsen.
Dermed styrkede nordmanden naturligvis sin samlede føring, idet han nu er 14 sek. foran Duque, men det kommer ham næppe til gode på længere sigt.
I morgen venter nemlig løbets kongeetape, og her er det ganske andre ryttertyper, der kommer til orde, når feltet undervejs på de 191,9 km fra Banyoles til Le Seu d’Urgell skal prøve kræfter med fire bjergspurter, hvoraf den ene er udenfor kategorierne.
Forventninger til Sastre
Bl.a. imødeses det med spænding, om Team CSC’s spanske Tour de France trumf Carlos Sastre vil klare sig.
Der stilles store forventninger til ham i hjemlandet, og efter en lidt skuffende indsats på enkeltstarten var han da også i dag uden de store problemer med hjem i det felt på 112 mand, der fik noteret samme tid som Hushovd.
Her var CSC desuden kun repræsenteret af den russiske VM-sølvvinder Alexandr Kolobnev og den argentinske sprinter Juan José Haedo. Sidstnævnte meldte inden selve finalen ud, at han ikke følte, han havde benene til at blande sig i spurten, og han sluttede da også som nr. 66.
Sammenlagt er Sastre nr. 94 blandt de 172 tilbageværende ryttere med et minus på de 36 sek., han satte til i går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























