Egentlig så det værste ud til at være overstået for franskmanden Remi Pauriol (Crédit Agricole), da han iklædt førertrøjen begav sig ud på den afsluttende 125 km lange 7. etape i ProTour løbet Katalonien Rundt. De skrappeste strabadser lå nemlig bag rytterne, men da turen fra Pallejà til Barcelona var overstået, måtte franskmanden alligevel se i øjnene, at den store triumf i sidste øjeblik gik hans næse forbi. For i finalen slap en af hans nærmeste konkurrenter, spanieren Gustavo Cesar (Kaprin Galicia), nemlig fri sammen med landsmanden José Carrasco (Andalucia), og mens sidstnævnte snuppede etapesejren, oplevede Cesar karrierens herligste jubelstund, da han hyldedes som samlet vinder af det næststørste etapeløb i hjemlandet. Franskmanden på tredjepladsen De to holdt hjem med et forspring på syv sekunder til en gruppe på en halv snes ryttere, som også havde overrumplet Pauriol, der først fulgte i hovedfeltet 23 sek. bagude. Og da Cesar kun havde et minus på otte sek. inden etapen, var franskmanden stødt fra tronen. Oven i købet måtte Pauriol også se andenpladsen smutte, idet den unge colombianer Rigoberto Uran (Caisse d’Epargne) befandt sig blandt de ryttere, som kun mistede syv sek. på etapen. Dermed blev han nr. 2 i løbet 16 sek. efter Cesar, mens Pauriol sluttede yderligere fem sek. efter. Cungeo fører stadig I det overordnede ProTour regnskab fik udfaldet af Katalonien Rundt ikke den store betydning. Den 28-årige Cesar, der forud for dagens succes kun var noteret for tre sejre, scorede nemlig ingen point i den sammenhæng, eftersom han ikke kører for et ProTour-hold. Det betyder, at italieneren Damiano Cunego (Lampre) stadig fører med 73 point foran tyskeren André Greipel (High Road) 62 og Alberto Contador (Astana) 58. Først som nr. 11 dukker en af deltagerne i Katalonien Rundt, Rigoberto Uran, op med 40 point for sin andenplads. CSC nr. 2 i ProTouren For Team CSC bød styrkeprøven på den iberiske halvø på en særdeles anonym rolle. Heller ikke på sidste etape var det danske mandskab i nærheden af en topplacering, og sammenlagt sluttede holdets bedste, Inigo Cuesta, helt nede som nr. 39 med et minus på 8.17 min. Astana vandt holdkonkurrencen i Katalonien Rundt og styrkede dermed sin samlede føring, mens CSC trods en beskeden 12.-plads i Spanien er nr. 2 med 93 point – 17 færre end Astana.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce