Halvanden måned efter sin imponerende triumf i Paris-Roubaix var den belgiske superstjerne Tom Boonen (Quick Step) i dag tilbage i vinderrollen, da han vandt spurten på den 185 lange sidste etape i Belgien Rundt fra Buggenhout til Putte. Efter at dagens lange udbrud var kørt ind fem km fra mål, tog Quick Step kommandoen for at hindre yderligere fremstød, men det skabte nogen forvirring i rækkerne, da holdets egen Gert Steegmans forsøgte at stikke af på den sidste km. Quick Step kørte forleden spurten for Steegmans, men han blev lukket inde, og han prøvede åbenbart at undgå en gentagelse af den situation med sin noget overraskende manøvre. Sikker samlet sejr til Devolder Resultatet blev dog ikke synderligt mere vellykket, for han formåede ikke at holde hjem. Til gengæld skulle det vise sig, at Steegmans forcering kom holdkammeraten Boonen til gode, for denne afviste på de sidste meter Jürgen Roelandts (Silence-Lotto) og Kenny van Hummel (Skil-Shimano). Quick Step sikrede sig som ventet også den samlede gevinst, idet den belgiske mester Stijn Devolder uden problemer forsvarede den førertrøje, han erobrede på gårsdagens enkeltstart. Ligesom sine nærmeste rivaler Greg van Avermaet (Silence-Lotto) og Sergei Ivanov (Astana) var Devolder med i den gruppe på cirka 50 ryttere, der kom samlet til mål. For Tom Boonen, der med Belgien Rundt har indledt forberedelserne frem mod Tour de France, var det sæsonens syvende sejr. Løbets eneste danske deltager Frank Høj (Cofidis) sluttede som nr. 31. Tysk triumf i Bayern Heller ikke i Bayern Rundfahrt medførte den afsluttende etape væsentlige ændringer i den samlede stilling, og dermed kan tyskeren Christian Knees (Milram) noteres for karrierens fornemste sejr. Han sluttede tre sek. foran schweizeren Andreas Dietziker (Volksbank), mens hans hollandske holdkammerat Niki Terpstra på tredjepladsen var yderligere tre sek. efter. Det var sæsonens anden gevinst for det tyske mandskab, efter at Alessandro Petacchi på grund af sin dopingdom er blevet frataget alle de otte, han var noteret for. O’Grady blev nr. 5 Dagens 161 km lange etape fra Bad Neustad til Erlangen vandtes af tyskeren Heinrich Haussler (Gerolsteiner). Team CSC’s Stuart O’Grady forsøgte sig i massespurten med en femteplads som resultat. Det danske mandskab havde også Lars Bak og Karsten Kroon med i hovedfeltet, og førstenævnte holdt fast i sin samlede syvendeplads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce