I mandags fik Team Løgstør-Cycling for Health den glædelige meddelelse, at holdet er udtaget til årets Post Danmark Rundt fra 30. juli til 3. august, og i dag markerede en af rytterne denne fortjente belønning for et lovende forår med en andenplads, da Norges største etapeløb, Ringerike Grand Prix, indledtes.
På den 138 km lange 1. etape med start og mål i Geilo gik det danske mandskabs 28-årige Benjamin Justesen efter få km i udbrud samme med den jævnaldrende hollænder Bjorn Hoeben (Van Hemert).
De to havde en overgang et forspring på lidt over ni minutter, og med 25 km var de stadig 6.30 min. foran feltet, der imidlertid på det tidspunkt havde indledt den intense forfølgelse. Holdt hjem med syv sek.
Det lykkedes dog duoen at holde hjem med syv sek., og i spurten var der ingen tvivl om, at hollænderen var den stærkeste. For Benjamin Justesen, der også hører hjemme i den hjemlige mountainbikeelite, var præstationen på de norske landeveje den hidtil fornemste i international sammenhæng.
Det norske arrangement, der strækker sig over fem dage, vandtes sidste år af nordmanden Edvald Boasson Hagen, der nu er professionel på Team High Road.
Løbet har deltagelse af 156 ryttere, og heraf er de 35 danske. Det skulle give mulighed for at score en pæn portion af de ranglistepoint, der er så vigtige i kampen om årets VM-billetter.
Michael Reihs nr. 3
Fra første færd var de danske mandskaber da også i høj grad med til at præge løbet, og Team Designa Køkken snuppede således tredjepladsen ved Michael Reihs i den gruppe på 39 ryttere, der noteredes for et minus på syv sek. til de to forreste.
Af de 39 var en tredjedel danske, og Team GLS havde fem af sine seks startende i dette felt med Jonas Aaen Jørgensen og Martin Pedersen over stregen som henholdsvis nr. 5 og 6, men også Brian Vandborg, Jacob Moe og nordmanden Roy Hegreberg nøjedes med at sætte syv sek. til.
Det samme gjorde hos Team Designa Køkken Michael Tronborg og Thomas Oredsson, hos Team Løgstør Daniel Foder, Michael Johansen og Jacob Kollerup, hos Glud & Marstrand Horsens Michael Berling, hos Team Odense Energi Daniel Kreutzfeldt og hos Team Kvickly Odder Lars Werenberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Messerschmidt kom i god tid for at møde pressen: »Fødevarepriserne, muslimer og så videre er det vigtige for mig. Politik handler om noget, ikke om nogen«
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
»Jeg er ærligt talt forbløffet«: Lidegaard, Dragsted og Pia Olsen Dyhr reagerer på Løkkes bombe
-
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
-
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
-
Politisk redaktør: Løkke kaster det hele op i luften ved at pege på Troels Lund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























