Med den argentinske sprinter Juan José Haedo som vinder af massespurten på den 177 km lange 1. etape fra Luxembourg til Mondorf fortsætter succesen for Team CSC i Luxembourg Rundt. Og selv om den schweiziske enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara i den gule førertrøje agerede hjælperytter i finalen, havde han ingen problemer med at bevare den samlede førsteplads, som han sikrede sig i aftes med den overbevisende triumf på prologen. Det var første gang Haedo for alvor blandede sig i en af de tætte afgørelser, efter at han i april brækkede hånden ved et styrt under træning. Den 27-årige sydamerikaner afviste på de sidste meter franskmanden Romain Feillu (Agritubel) og sloveneren Borut Bozic (Collstrop), og han nåede dermed op på syv sejre i denne sæson, hvilket anbringer ham på en delt førsteplads på vinderlisten sammen med Tom Boonen (Quick Step) og Alberto Contador (Astana). Lokale bud på den samlede sejr På forhånd var det danske mandskabs lokale helte, brødrene Fränk og Andy Schleck, særdeles varme bud på den samlede gevinst. Og det ville utvivlsomt også falde i arrangørernes smag, hvis en af dem som den første luxembourger siden Lucien Didier i 1983 ville gøre sig fortjent til den maksimale hyldest, når løbet slutter på søndag. I den 25-årige periode har blandt andre to danskere – Søren Lilholt i 1987 og Jørgen Bo Petersen i 2001 – vundet Luxembourg Rundt, men den mulighed er næppe til stede denne gang, eftersom 21-årige Troels Vinther (Collstrop) er eneste danske deltager. Luksusproblem for CSC Og for at den luxembourgske kabale skal gå op, kræver det altså også, at Fabian Cancellara afgiver tronen til en af holdkammeraterne. »Nu må vi se, hvordan løbet udvikler sig, men det er da helt klart vort overordnede mål, at slutte med den endelige vinder i vore rækker«, siger Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. »De hårdeste etaper venter lørdag og søndag, men de er næppe mere krævende, end at Fabian kan klare dem. At vi har flere emner til førstepladsen er imidlertid et luksusproblem, som vi må tage stilling til hen ad vejen«. »På dagens etape havde vi også flere muligheder. Vi kontrollerede den og kørte et langt udbrud ind, og så kunne en af vore godt have angrebet. Haedo meldte imidlertid, at han var klar til spurten, hvorfor vi valgte at satse på ham, og det havde vi bestemt ingen grund til at fortryde«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























