Godt seks uger efter triumfen i Liège-Bastogne-Liège understregede den spanske stjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) på gårsdagens 194 km lange 1. etape i Critèrium du Dauphiné Libéré, at han er i gang med en sæson, som meget vel kan bringe ham forrygende succes i Tour de France. Legende let afviste det 28-årige nationalidol fra den iberiske halvø på den svagt stigende opløbsstrækning i Privas nordmanden Thor Hushovd (Crédit Agricole). Denne måtte for anden dag i træk tage til takke med andenpladsen, men denne gang kunne han trøste sig med, at han i kraft af bonussekunder erobrede førertrøjen fra amerikaneren Levi Leipheimer (Astana). Fører med ét sek. Hushovd fører nu med et enkelt sek. til Valverde, mens Leipheimer på tredjepladsen blot er fem sek. bagude, og i det hele taget har ingen af løbets formodede forgrundsfigurer sat noget væsentligt til de første to dage. Valverde var et par længder foran Hushovd i spurten og beviste dermed, at han stadig er i besiddelse af den eksplosive finish som i den slags finaler gør ham uhyre vanskelig at slå. Det var hans femte sejr i år, efter at han i begyndelsen af marts sluttede som samlet vinder af Vuelta a Murcia med en etapegevinst undervejs. Umiddelbart inden den imponerende bedrift i Liège-Bastogne-Liège 27. april havde han slået til i Paris-Camembert, og forståeligt nok sprudler optimismen nu hos Caisse d’Epargne-kaptajnen. Håber på top 5 i Touren »Jeg har på fornemmelsen, at det er et godt år for mig, og jeg tror det skyldes, at jeg har kørt væsentligt færre løb end de foregående sæsoner og i stedet koncentreret mig om træningen«, sagde Valverde på pressemødet efter sejren. »Jeg ved af erfaring, at Tour de France bliver vanvittigt hårdt, men med den form, jeg er på vej mod, tror jeg, at det er realistisk at håbe på en top 5 placering«. »På dagens etape leverede holdet et fantastisk stykke arbejde for mig på de sidste 10 km. Vi vidste, at det steg en smule i finalen, og at det kunne være en sag for mig, men jeg må indrømme, at jeg ikke regnede med at kunne vinde så klart«. Satser på den grønne pointtrøje Selv om Thor Hushovd mødte frem til presseseancen i den blå-gule førertrøje var det en afdæmpet begejstring, nordmanden stillede til skue. »Jeg er bestemt glad for førertrøjen, men jeg ved også, at min rolle i det samlede klassement sandsynligvis snart er udspillet«, fastslog Thor Hushovd. »Mit mål med deltagelsen i Dauphiné Libéré er at vinde en etape, så derefter er det lidt surt to dage i træk at være blevet nr. 2. Og jeg må nok se i øjnene, at den sidste chance kommer i morgen. Derefter gælder det udelukkende for mig om at få så optimal træning i bjergene som overhovedet muligt, så jeg kan stå strabadserne igennem i Tour de France. For dér går jeg helt klart efter den grønne pointtrøje«. Trio kæmpede 167 km i front Dagens etape prægedes af et langt udbrud med franskmændene Sébastien Joly (Francaise des Jeux) og Arnaud Lappe (Bouygues Telecom) samt tyskeren Christian Kux (Milram) som hovedpersoner. I 167 km lå de i front, men opnåede aldrig tilstrækkeligt stort et forspring til, at forehavendet så ud til at skulle lykkes. Først og fremmes Crédit Agricole sørgede for at holde snor i offensiven og 12 km fra mål var den neutraliseret. Som det så ofte sker i den slags situationer, dumpede angriberne ned gennem feltet, og de havnede slutteligt på tre af de sidste fire pladser på etapen distanceret med op til lidt over seks min. Lars Bak CSC’s bedste Team CSC havde den danske mester i enkeltstart Lars Bak som bedste mand på en 11.-plads, og bortset fra svenskeren Marcus Ljungqvist, der satte 32 sek. til, var alle holdets ryttere med det store hovedfelt hjem. Det betyder, at Carlos Sastre og Bak nu sammenlagt er at finde som nr. 16 og 17 med et minus på 22 sek. til Hushovd. Også i morgen på den 184 km lange 2. etape fra Bourg Saint Andeol til Vienne er der udsigt til en massespurt uden de store ændringer i klassementet. Men derefter går det løs med enkeltstart og fire barske dage i bjergene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























