Efter lynvisitten ved weekendens danske mesterskaber i landevejscykling i Faaborg vendte den detroniserede Tour de France-konge Michael Rasmussen hjem til Italien og en melding om, at han er idømt to års karantæne for at have afgivet urigtige oplysninger om sine opholdssteder op til sidste års Tour de France. Efter en ekstremt langvarig sagsbehandling offentliggjorde cykelforbundet i Monaco, hvor den 34-årige dansker har licens, den strafudmåling, som også den internationale cykelunion, UCI, skitserede, da den pålagde autoriterne i fyrstendømmet ved Middelhavet at retsforfølge Michael Rasmussen. Overtrædelsen af de såkaldte whereabout-regler, der skal sikre, at den aktive hele tiden er at træffe for eventuelle dopingkontrollanter, sidestilles i gentagelsestilfælde med en regulær dopingforseelse, og det er altså det, som nu har udløst den toårige karantæne. Den ventes at blive udmålt fra det tidspunkt – 25. juli 2007 – da danskeren blev tvunget til at forlade Touren. Kendelse appelleres Michael Rasmussen var i aftes ikke til at træffe for en kommentar, men fra Italien oplyses det, at kendelsen nu vil blive appelleret til den internationale sportsdomstol CAS i Lausanne, og dermed er der udsigt til yderligere lang ventetid for Michael Rasmussen. Selv om han har erkendt, at han løj om, hvor han befandt sig inden Touren, fastholder han med støtte af sine juridiske rådgivere, at der ikke er basis i lovene for at straffe ham, og derfor skal sagen forelægges CAS. Rabobank-sag fortsætter i dag Michael Rasmussen blev sidste år taget ud af Tour de France af sin hollandske arbejdsgiver Rabobank samme dag, som han iklædt den gule førertrøje havde vundet 16. etape til Col d’Aubisque. Rabobanks daværende manager Theo De Rooy hævdede, at Michael Rasmussen havde løjet for ham om at have været på træningslejr i Mexico, mens han vitterligt ophold sig i Italien. Erstaningssag fortsætter onsdag Michael Rasmussen på sin side påstår fortsat, at Rabobanks ledelse hele tiden var orienteret om, hvor han opholdt sig, hvilket da også underbygges af, at han i det omhandlede periode havde et møde med sportsdirektør Erik Breukink i Italien. Onsdag afvikles i Utrecht det andet retsmøde i den erstatningssag, Michael Rasmussen har anlagt mod Rabobank med krav om en kompensation på 5,5 mio. euro eller godt 41 mio. kr. for uberettiget fyring. Han oplyste forleden til Politiken, at han i modsætning til, da sagen behandledes første gang, ikke agter at være til stede i Utrecht, fordi han blot venter, at dommeren meddeler, at der skal afhøres en række vidner, og derefter fastsætter en ny dato, hvor dommen afsiges.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























