Breschel tog sekunder inden enkeltstarten

Lyt til artiklen

Forleden i Sønderborg var det ikke sprogets kønneste gloser, Thomas Vedel Kvist fyrede af, da han havde krydset målstregen på 2. etape i Post Danmark Rundt anseeligt bagude i det store hovedfelt, men i samme tid som vinderen, Matti Breschel. Finalen var langtfra forløbet til den 20-årige danskers tilfredshed, hvilket han højlydt gav til kende.

Sejr til Bongiorno
Men da han havde sat punktum for de 115 km, der førte rytterne i den største hjemlige cykelbegivenhed fra Ringe via Svendborg til Odense, var det ganske andre positive følelser, han fyldtes af, selv om han også denne gang sluttede fjernt fra topplaceringerne.

For han havde undervejs på etapen, der gav argentineren Guillermo Ruben Bongiorno (CSF-Navigare) den anden triumf under den danske visit, mens Matti Breschel (Team CSC Saxo Bank) styrkede sin førerposition, gjort sig bemærket som deltager i det lange udbrud, der gik forud for den ventede massespurt i den fynske hovedstad.

Den indsats belønnedes med hæderen som etapens fighter, og det blev dermed første gang, Thomas Vedel Kvist optrådte på et sejrspodium i sin nye status som professionel. Ganske vist er det den danske landsholdstrøje, han optræder i til og med søndag, men derefter trækker han i Quick Step-dresset som holdkammerat med blandt andre OL- og VM-guldvinderen Paolo Bettini samt supersprinteren Tom Boonen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her