Selv om Silence-Lottos satsning på at føre australieren Cadel Evans til triumf i årets Tour de France til stor overraskelse for mange glippede, har det belgiske mandskab langt fra droppet projektet. Det fremgår tydeligt af den seneste nyerhvervelse, som offentliggjordes i dag. Evans, der på de fleste skrappe stigninger i den franske styrkeprøve var overladt til sig selv, får til næste år nemlig støtte af Tourens østrigske bjergkonge Bernhard Kohl, der i det overordnede klassement sluttede på en fornem tredjeplads efter Carlos Sastre (Team CSC Saxo Bank) og Evans. Tager Lang med sig Den 26-årige Kohl har skrevet kontrakt for de kommende tre sæsoner, og han tager den tempostærke tysker Sebastian Lang – vinder af bl.a. Post Danmark Rundt i 2003 – med fra det Gerolsteiner-mandskab, som lukker med sæsonens udgang. »Holdets sportslige ledelse er overbevist om, at Evans og Kohl kan supplere hinanden fortrinligt«, hedder det i den pressemeddelelse fra Silence-Lotto, hvor engagementerne bekendtgøres. Ni nye ryttere En væsentlig baggrund for den kraftige nyrekruttering, Silence-Lotto har kunnet kaste sig ud i, er en anseelig kapitaltilførsel fra Kuwait Petroleum. Q8 har allerede været inde i sponsorkredsen omkring truppen, men yder fra 2009 klart større bidrag end hidtil. I alt har Silence-Lotto foreløbig ansat ni nye ryttere, hvoraf det belgiske topnavn Philippe Gilbert (Francaise des Jeux) var det mest kendte, inden Bernhard Kohl dukkede op. Cadel Evans forlængede for kort tid siden kontrakten med to år, mens holdets anden australske stjerne Robbie McEwen fra næste sæson repræsenterer det ny russiske storhold Katyusha.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























