Jublen fejlede intet, da den italienske verdensmester Paolo Bettini kæmpede sig først over stregen til sejr på den 12. etape i Vuelta a Espana. Men bag den glade facade gemte sig vrede tanker, for Bettini er lige nu tilsyneladende voldsomt utilfreds med sin belgiske arbejdsgiver Quick Step. Og det i en grad, så han til italienske medier giver udtryk for, at han føler sig snydt af holdets manager Patrick Lefevere. Pengene brugt på Schumacher »Jeg har været inde i forhandlinger om for forlængelse af min kontrakt, men har hidtil fået at vide, at det har knebet med at finde de nødvendige penge«, fortæller Paolo Bettini. »Men i dag meddeler ledelsen så, at den har skrevet kontrakt med Stefan Schumacher, og det forstår jeg simpelthen ikke. Hvis der ikke er råd til at lave en aftale med mig, må det samme vel gælde for tyskeren«. »Som jeg ser det, er de midler, som jeg skulle have haft, blevet brugt på Schumacher. Det er en behandling, som jeg ikke fortjener efter alt det, jeg har ydet for dette hold. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg på den baggrund fortsætter hos Quick Step«. Brug for et forsoningsmøde Paolo Bettini har aldrig været bange for at give særdeles markante meninger til kende. Og slet ikke når det drejer sig om en forhandlingssituation. Så umiddelbart er det vanskeligt at vide, hvor meget der skal lægges i italienerens vrede. Men givet er det, at der er brug for et forsoningsmøde, hvis det samarbejde mellem Lefevere og verdensmesteren, som indledtes i 1999, ikke nu skal komme til en ende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.