Kun to sekunder skiller Lars Bak (Team CSC Saxo Bank) fra den samlede førsteplads i sæsonens sidste ProTour-løb Polen Rundt, inden morgendagens altafgørende næstsidste etape til Zakopane.
Takket være bonussekunder for andenpladsen på den 236 km lange 5. etape fra Naleczow til Rzeszow blev det spanieren José Joaquin Rojas (Caisse d’Epargne), der stødte australieren Allan Davis (Quick Step) fra tronen, mens den 28-årige danske mester i enkeltstart nu er hans nærmeste rival.




























