Dansk banecyklings succesrige landstræner Heiko Salzwedel, der har ført 4 km forfølgelsesholdet frem til to VM-medaljer og olympisk sølv, har fået nyt job, når kontrakten med Danmarks Cykle Union udløber ved årsskiftet.
Den 51-årige tysker, der er anerkendt som en af verdens ypperste eksperter på sit felt, vender tilbage til Storbritannien, der i øjeblikket er så godt som totalt dominerende på de internationale velodromer.




























