Efter sejren i Grenoble og tredjepladsen i Dortmund lægger de danske olympiske sølvvindere i holdforfølgelsesløb Michael Mørkøv og Alex Rasmussen allerede efter den første nat i Münchens seksdagesløb op til yderligere en topplacering.
Når den 45. udgave af showet i Olympiahalle genoptages i aften, er danskerne blandt de fire par, der ligger på omgangshøjde i spidsen, men foreløbig må de affinde sig med at have det laveste pointtal i denne kvartet.




























