At 24-årige Alex Rasmussen er en af verdens hurtigste parløbsryttere på en cykelbane, demonstrerede han endnu engang i det andet døgn af Münchens seksdagesløb.
I den indlagte disciplin en omgang – den er på 200 m – på tid leverede han med 10,11 sek. det hurtigste resultat, der nogensinde er opnået under seksdagesløbet i Olympiahalle, og det skæppede godt i det overordnede pointregnskab.




























