Efter endnu en etape med de spurtstærke afsluttere i hovedrollerne nærmer sæsonens første ProTour-løb, Tour Down Under, sig nu sin afsluttende fase.
Og alle eksperter er enige om, at morgendagens etape med den skrappeste stigning, Willunga Hill, bliver altafgørende for det endelige udfald. Når den udfordring er overstået, resterer kun et gadeløb i Adelaide, og det vil ikke kunne fremkalde ændringer i stillingen.



























