Optræk til ny strid mellem Michael Rasmussen og DCU

omtale. En bog om Michael Rasmussen bringer den danske cykelrytter tilbage i begivenhedernes centrum. Arkivfoto.
omtale. En bog om Michael Rasmussen bringer den danske cykelrytter tilbage i begivenhedernes centrum. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Blandt talrige andre bøger med fremtrædende idrætspersonligheder i hovedrollerne, som lanceres i julehandlen, udkommer nu også idrætsprofessor Verner Møllers redegørelse for hans opfattelse af forløbet i Michael Rasmussen-affæren. At den rammer et stort publikum synes hævet over enhver tvivl.

I hvert fald hvis det skal bedømmes ud fra den interesse, der kan registreres hver gang den tidligere danske Tour de France bjergkonges navn dukker op på internettet. Michael Rasmussen er en af de sikre topscorere i det elektroniske medie, for hans skæbne appellerer tilsyneladende til den store, brede masse. Titlen på bogen er Løgn over Løgn Titlen på bogen er 'Løgn over Løgn' og tager naturligvis udgangspunkt i det hændelsesforløb, der førte til Michael Rasmussens sensationelle exit fra Tour de France 25. juli 2007. Og Danmarks Cykle Union spiller en væsentlig rolle som udløsende element i det scenario, der satte en stopper for en tilsyneladende sikker dansk Tour sejr, uden at unionen dog har villet bidrage med kommentarer til bogen. DCU ønsker at tage til genmæle Den holdning er imidlertid ændret nu i en grad, så DCU har indkaldt til pressemøde i morgen med det ene punkt på dagsordenen at ville forklare sig i Michael Rasmussen sagen. »Vi ønskede ikke oprindelig at medvirke, men efter at bogen på det seneste har fået megen omtale og vores forhold til Michael Rasmussen er et centralt element, har vi besluttet os for at tage til genmæle«. siger Danmarks Cykle Unions formand, Tom Lund. »Vi er klar til at svare på alle spørgsmål omkring Michael Rasmussen-sagen, for vi har bestemt intet at skjule i den sammenhæng«. Stod på tærsklen til den største jubelstund Når danskere langt ud over cykelsportens inderkreds så intenst følger Michael Rasmussen skæbne, skyldes det utvivlsomt, at han stod på tærsklen til en af idrættens mest berusende jubelstunder, da han styrtedes i den dybe afgrund. 25. juli for to år siden hyldedes han iført den gule førertrøje som sejrherre på etapen til Col d’Aubisque. Få timer senere valgte hans hollandske arbejdsgiver Rabobank at tage konsekvensen af flere dages ophedet debat omkring den danske klatrespecialists person. DCU var en afgørende faktor Michael Rasmussen blev beskyldt for at have løjet om sine opholdssteder i tiden op til Touren, hvilket han siden betingelsesløst erkendte, samtidig med at han også slog fast, at Rabobank konstant havde været underrettet om, hvad han foretog sig. I dette hændelsesforløb indgik Danmarks Cykle Union som en afgørende faktor, fordi direktør Jesper Worre direkte adspurgt erkendte, at Michael Rasmussen havde modtaget for mange advarsler for ikke at have overholdt sine oplysningsforpligtelser op til Touren. Mundede ud i to års karantæne Det fik den skandale til at rulle, som lang tid senere mundede ud i, at Michael Rasmussen idømtes to års karantæne for at have overtrådt dopingreglementet. At den 35-årige dansker nu er ude på den anden side og står på tærsklen til en fortsættelse af karrieren, ændrer intet på de bitre følelser, Michael Rasmussen nærer overfor DCU. De kommer til udtryk i bogen, og nu agter unionen så at give sin officielle version.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her