Med den tidligere professionelle rytter Christian Andersen som boss har Team Designa Køkken udviklet sig det stærkeste danske cykelmandskab efter Team Saxo Bank. Men nu skal holdet højst overraskende have ny chef, for jobbet er simpelthen blevet så omfattende, at den succesrige manager og sportsdirektør har valgt at stå af.
LÆS OGSÅ Dansk hold fik god start på afrikansk eventyr
»Vi er jo ikke så mange hænder om at gøre arbejdet, og jeg har efterhånden følt, at stressfaktoren har udviklet sig kraftigt. Jeg har fået et vink med en vognstang om, at jeg skal passe på, og nu vælger jeg altså at stoppe«, siger 42-årige Christian Andersen, der netop er vendt hjem fra en vellykket tur til Afrika, hvor Michael Reihs på den afsluttende etape i La Tropicale Amissa Bongo sikrede Team Designa-Køkken Blue Water sæsonens første sejr.
Intet nyt job på plads
»Jeg vil da stadig gå til hånde, hvis der er brug for det, for jeg elsker cykelløb. Og jeg vil heller ikke udelukke, at jeg fortsætter inden for sporten, men hvis det sker, stiler jeg efter, at det udelukkende bliver på det sportslige plan med coaching af rytterne, så andre kan tage sig af det administrative«.
Dansk hold satser på verdensmestre »Jeg har imidlertid ingen aftaler om nyt arbejde. Der er forskellige muligheder som jeg undersøger, men lige nu har jeg det fint med den beslutning, jeg har truffet. Det kommer som en lettelse, og nu får jeg også mere tid til at være sammen med familien. Som rytter huskes Christian Andersen bl.a. som den første dansker på et dansk professionelt hold, der vandt et løb på den internationale terminsliste. Det skete, da han 5. februar 1998 susede første over stregen på 2. etape i det franske Etoile des Besseges. Blaudzun stoppede som aktiv for et år siden Christian Andersen afløses af en anden tidligere markant dansk rytterprofil, idet Michael Blaudzun går ind og overtager samtlige styrende funktioner på holdet. Det sker blot et år efter, at Michael Blaudzun indstillede sin karriere på Team CSC. 36-årige Blaudzun var sidste sæson på løs basis tilknyttet Blue Water mandskabet, som nu er fusioneret med Team Designa Køkken, og det var også meningen, at han i år med mellemrum skulle have varetaget sportsdirektøropgaver. Glæder sig til jobbet




























