Endnu inden de første konkurrencer er afviklet ved verdensmesterskaberne i banecykling, har udfoldelserne på velodromen i Ballerup Super Arena leveret et dramatisk bevis på, hvor risikobetonet idrætsgrenen kan være. Under træningen her til aften styrtede den belgiske vinterbanestjerne Iljo Keisse nemlig så voldsomt, at han brækkede kravebenet, og dermed bliver hans VM-optræden ikke til noget. Har stået på VM-sejrsskamlen to gange Keisse lå bag det belgiske 4 km forforfølgelseshold, da dette blev ramt af uheld. En af rytterne i tempokvartetten havde netop slået op efter en føring og var på vej ned i banen, da ringen på hans forhjul røg af, så han væltede. Keisse, der fulgte umiddelbart efter kunne ikke undgå at påkøre landsholdskollegaen, som selv slap uskadt, mens det tydeligvis var gået hårdt ud over Keisses skulder. Den 27-årige belgier, der tidligere har vundet VM-sølv i pointløb og bronze i parløb sammen med Matthew Gilmore, var også blandt de fremtrædende medaljekandidater i et par discipliner ved de mesterskaber, der indledes på onsdag. Det belgiske landshold hårdt ramt Nu er Keisse imidlertid ude af billedet, og det er den tredje markante VM-aktør, som det belgiske cykelforbund har måttet sige farvel til inden for kort tid. Først meldte Kenny De Ketele, der skulle have været makker med Keisse i parløbet, fra med en skade, og for få dage siden var det den skrappe temporytter Dominique Cornu, som måtte trække sig, fordi han er inde i en svaghedsperiode. For Keisse får styrtet også konsekvenser på landevejen, hvor han i denne sæson har skrevet kontrakt med Quick Step.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.