Mens australieren Ritchie Porte topper den samlede stilling i Giro d’Italia, er holdkammeraten og Team Saxo Banks danske debutant i den italienske rundtur Michael Mørkøv at finde tæt på den anden ende af klassementet. Og samtidig med, at den 25-årige københavner med OL- og VM-medaljer på banen i fulde drag nyder den kollektive succes, som det danske mandskab i øjeblikket soler sig i, erkender han blankt, at en stor del af hans kræfter anvendes på at overleve i den krævende udfordring. Stolt af at være en del af succesen »Jeg er stolt af, at være en del af et hold, som i den grad har overtrumfet alle forventninger i et så stort løb«, fortæller Michael Mørkøv. »Ingen af os havde vist drømt om, at vi skulle opleve så dejlige øjeblikke som de, vi har været igennem lige siden starten i Amsterdam. Og selv om det for mig også har udviklet sig til en daglig kamp for at holde mig inde i løbet, føler jeg da stadig, at jeg også kan bidrage med lidt«. Bekymret for de skrappe bjerge »I dag blev jeg således sat til at føre i starten af etapen sammen med Cervélo, men jeg vil da også blankt erkende, at det ikke er mig, som kan sidde ved Ritchies side, når stigningerne melder sig«. »Jeg kan godt være bekymret for, hvordan jeg klarer mig igennem på de rigtigt skrappe bjerge. Jeg synes, at gruppettoen bliver mindre og mindre for hver dag. Og det skulle jo nødigt ende med, at jeg sidder helt alene tilbage langt efter de forreste og havner udenfor tidsgrænsen«. En fantastisk talentfuld rytter »Hvad Ritchies muligheder i løbet angår, tror jeg på, at han fortsat vil være i stand til at overraske«. »Ingen aner, hvordan det vil gå i bjergene, men jeg ser ham som en fantastisk talentfuld rytter. Og hvis han skulle kunne vinde ungdomskonkurrence, vil det jo være et helt formidabelt resultat«. Fører stadig holdkonkurrencen I dag nåede Michael Mørkøv til mål i den sidste lille gruppe sammen med blandt andre Team Saxo Banks argentinske sprinter Lucas Haedo knap ni minutter efter hovedfeltet, hvor Porte befandt sig i selskab med holdkammeraterne Nicki Sørensen, Chris Anker Sørensen, Anders Lund og Laurent Didier. Australieren var således godt beskyttet, og samtidig indebar den talstærke tilstedeværelse i feltet, at Team Saxo Bank også bevarede føringen i holdkonkurrencen, hvor Team Katusha på andenpladsen er 4.34 min. efter. Skal træne mere i bjergene »Det er bestemt ikke superfedt at skulle sidde så langt bagude, men jeg fighter det bedste, jeg har lært«, konstaterer Michael Mørkøv. »Giroen ligger imidlertid virkelig på et niveau, som jeg ikke havde forestillet mig, og er der noget, jeg har fundet ud af, er det, at jeg i fremtiden skal gøre væsentligt mere ud af træning i bjergene«. Stadig over en halv time foran nr. sidst Sammenlagt ligger Michael Mørkøv nr. 148 med et minus på 1.58.53 time til holdkammeraten. Men den tidligere danske verdensmester i parløb er stadig over en halv time foran italieneren Marco Corti (Footon-Servetto), der er nr. 23 og sidst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.