Da sæsonen begyndte, var verdensmesterskaberne i Australien et af de helt store mål for den belgiske superstjerne Tom Boonen (Quick Step), men når den medaljestrid, han havde sat næsen op efter at deltage i, udkæmpes på søndag, håber han i stedet at nå til vejs ende i etapeløbet Franco-Belge. For den 29-årige eksverdensmester vender efter lidt over tre måneders pause tilbage i sæsonens sidste etapearrangement på den europæiske terminsliste, der indledes i morgen og, som navnet antyder, udspiller sig i grænseområdet mellem Frankrig og Belgien. Vil ikke forcere noget frem »Jeg har trænet godt i længere tid og føler, at de problemer jeg har haft med mit ene knæ, nu er overstået«, siger Tom Boonen. »Det kan jeg imidlertid først få et afgørende svar på, når jeg kommer i konkurrence. Jeg vil tage det forholdsvis roligt i disse fire dage og absolut ikke forcere noget frem. Går det godt, tager vi stilling til, hvad der videre skal ske«. Vandt fire løb i foråret Tom Boonen var vanen tro med til at præge forårsklassikerne og blev nr. 2 i både Milano-Sanremo og Flandern Rundst, mens det blev til en femteplads i Paris-Roubaix. Det belgiske nationalidol nåede at vinde fire løb i de indledende måneder af sæsonen – to etape i Tour of Qatar, en i Tour of Oman og en i Tirreno-Adriatico – men da han efter den traditionelle pause oven på forårets strabadser skulle optrappe formen med henblik på Tour de France, gik det galt. Styrtede i Tour of California Boonen styrtede i Tour of California og slog sit ene knæ slemt. Det er den skade, der har plaget ham siden, og han udgik inden sidste etape i Tour of Suisse 19. juni. Han nåede aldrig at blive klar til Touren, men gennemgik i stedet en operation og er altså først efter en afbrydelse på omkring 100 dage parat til at genoptage aktiviteterne. 11 ProTour-hold til start Quick Step-kaptajnen er naturligt nok det store trækplaster i Franco-Belge, som starter med en etape fra Templeuve til Mouscron og i øvrigt kan fremvis et bemærkelsesværdigt stærkt felt. Ikke færre end 25 hold stiller til start, og heraf har de 11 ProTour-status. Også Team Saxo Bank er med, men det danske mandskab formår kun at mønstre seks ryttere mod de tilladte otte. De seks er Jakob Fuglsang, Jens Voigt, André Steensen, Frank Høj, Kasper Klostergaard og Jonas Aaen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce