Efter en stille periode med kun to starter – i de canadiske ProTour løb midt i september – siden han 8. august hyldedes som vinder af Post Danmark Rundt for tredje gang i træk, har Jakob Fugslang taget hul på den sidste hektiske fase af sæsonen. Hans store mål er topresultater i Giro dell’Emilia 9. oktober og i klassikeren Giro di Lombardia ugen efter, og meget tyder på, at den 25-årige dansker, der næste sæson følger med brødrene Andy og Fränk Schleck til det ny luxembourgske storhold, siger farvel til Team Saxo Bank med manér. Fuglsang med i langt udbrud I hvert fald var Fuglsang optændt af angrebsiver, da han i dag genoptog aktiviteterne på den 187 km lange 1. etape af det belgiske Franco-Belge – sæsonens sidste etapeløb – og det belønnedes med så mange bonussekunder, at danskeren sammenlagt er på fjerdepladsen med et minus på fire sekunder til dagens sejrherre, englænderen Adam Blythe (Omega Pharma-Lotto). Sammen med italieneren Marco Marcato (Vacansoleil), belgieren Thomas Degand (Veranda Willimas) og franskmanden Damien Gaudin kastede Fuglsang ud i et langt udbrud, som strakte sig over 120 km. De fire nåede op på at have et forspring på maksimalt 5.33 minutter, men der var for mange stærke sprintere med i feltet, til at offensiven fik lov til at holde hjem. Første sejr som professionel Fem km fra mål var eventyret slut, og lidt overraskende trak Blythe i massespurten det længste strå foran tyskeren Gerald Ciolek (Milram) og belgieren Kristof Goddaert (Ag2r). For Blythe, der fylder 21 i morgen, var det denførste triumf som professionel, og den kom også særdeles velkomment for hans belgiske arbejdsgiver. Omega Pharma-Lotto er nemlig det mindst vindende ProTour-mandskab i år, men kæmpede sig med dagens gevinst op på siden af spanske Footon-Servetto, der ligeledes er noteret for seks sejre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Portræt: Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Er det en joke?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























