Med maksimal koncentration til de sidste, afgørende øjeblikke lykkedes det Team Saxo Bank at føre felttoget i det fire dage lange franske etapeløb Tour du Limousin til ende med den maksimale triumf,. da svenskeren Gustav Larsson efter de afsluttende 182 km fra Ambazac til Limoges kunne hyldes som samlet vinder. Den 29-årige svensker krydsede målstregen som nr. 15 i den gruppe på 54 ryttere, der måtte se sig overtrumfet med to sekunder af den 21-årige italiener Davide Appollonio (Cervélo), som med en frisk satsning i finalen sikrede sig en flot gevinst i sin første sæson som professionel. Larsson holdt sit forspring Men Gustav Larssons placering rakte rigeligt til at forsvare førertrøjen, og de eminente tempokvaliteter, der bragte ham til tops i onsdags på enkeltstarten, har nu skaffet ham den anden samlede gevinst i et af det mindre etapeløb, efter han på nogenlunde samme tid sidste år slog til i Tour du Poitou Charentes. Det forspring, Gustav Larsson havde oparbejdet i kampen mod klokken, blev aldrig sat over styr, og han sluttede således 20 sekunder foran hollænderen Sebastian Langeveld (Rabobank) og 47 foran den franske mester i enkeltstart Nicolas Vogondy (Bbox). Mørkøv nr. 6 på finaleetapen Når det er konstateret, at Gustav Larsson på eminent manér skaffede sin danske arbejdsgiver sæsonens 36. sejr, sigter de nationale rød-hvide briller direkte mod den kendsgerning, at Michael Mørkøv ikke alene bevarede sin samlede fjerdeplads 1.30 minut efter holdkammeraten, men også formåede at blande sig i spurten, hvilket indbragte en sjetteplads på etapen. Den 25-årige dansker får da også verbale roser med på vejen af sportsdirektør Bradley McGee. Ligner et gennembrud »Michael er virkelig velkørende, og han er kommet utroligt langt i denne sæson«, siger McGee til det danske mandskabs hjemmeside. »Resultatet her er muligvis hans gennembrud på landevejen«. »Vi havde længe etapen under kontrol, men det var lige ved at smutte, da nogle af de andre mandskaber satsede voldsomt på at score point i bjergkonkurrencen til sidst. Men vi fik styr på udviklingen igen, og det var godt at se Gustav vinde på denne måde«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























