Nick Nuyens bliver det sidste nye større navn, der indlemmes i næste års Saxo Bank-Sungard trup. Det fastslår holdejer Bjarne Riis overfor B.T. efter at han søndag kunne offentliggøre indkøbet af belgieren.
Han afviser dermed også, at han kommer til at handle nye stjerneryttere i det tilfælde, at Alberto Contador bliver idømt karantæne for sin positive dopingtest i bøfsagen.




























