Samtidig med, at Michael Rasmussen stiller sine evner som danser til skue for den ganske nation, dukker han med mellemrum også op i kulissen på den internationale cykelscene. Ikke mindst i Holland er han fortsat et stort navn, for det er ikke gået i glemmebogen, at han for tre år siden var tæt på at hjemføre den samlede Tour de France-sejr til det hollandske Rabobank-mandskab, som imidlertid valgte at tage sin danske kaptajn ud af løbet på grund af hans forkerte oplysninger om opholdsstederne inden Touren. Forbitret på Contadors vegne Senest har den hollandske gratisavis De Pers med et oplag på 200.000 interviewet den 36-årige dansker om både fortid, nutid og fremtid.
LÆS OGSÅ Contador føler med Michael Rasmussen
Michael Rasmussen redegør udførligt for, hvordan han selv føler sig dybt uretfærdigt behandlet af de internationale cykelautoriteter, og den forbitrelse han giver udtryk for, bliver ikke mindre, da samtalen drejes ind på den aktuelle Contador-sag.
Tror sagen trækker i langdrag
»Det er et andet eksempel på, at systemet spiller fallit. Hvis du kan blive udelukket og frataget den gule trøje på grund af forgiftede fødevarer, er der noget, der er helt galt«, fastslår Michael Rasmussen i De Pers.
Mør Contador overvejer karrierestop »Jeg tror, sagen trækker ud i månedsvis, og jeg regner ikke med, at Contador kan vinde Tour de France næste år på denne baggrund. Heller ikke, hvis han skulle blive frifundet«. Ingen logik og menneskelighed »Fremgangsmåden i kampen mod doping rummer ingen form for logik eller menneskelighed. I samfundet udenfor må myndighederne bevise, at en anklaget er skyldig, i sporten er det omvendt. Her skal en atlet bevise, at vedkommende er uskyldig«.



























