Superstjerne får markant dopingrabat

studehandel? Di Luca er klar til at køre løb igen. Arkivfoto.
studehandel? Di Luca er klar til at køre løb igen. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Egentlig kunne den tidligere Giro d’Italia-sejrherre og den første samlede vinder af ProTouren i 2005, italieneren Danilo Di Luca, se frem til først at komme til at køre cykelløb igen 21. juli 2011.

LÆS OGSÅ Stjernerytter får millionbøde og to års karantæne

Til den tid udløber den karantæne nemlig, som den 34-årige superstjerne oprindelig idømtes efter at være konstateret positiv med EPO-varianten Cera under sidste sæsons Giro d’Italia, hvor Di Luca sluttede som nr. 2 efter russeren Denis Mentjov.

Skal finde en ny arbejdsgiver
Men efter uventet velvilje fra den i øjeblikket stærkt omdiskuterede chefanklager Ettore Torris side har Di Luca ved en fornyet behandling af sagen i den italienske olympiske komité Coni fået strafnedsættelse, så han i realiteten kan starte igen den dag i dag.

Cykelryttere rasende over dopinganklager Nu bliver det ikke aktuelt, eftersom cykelåret er så godt som omme, men afgørelsen indebærer, at Di Luca kan være med straks fra næste sæsons begyndelse, hvis han vel at mærke finder sig en ny arbejdsgiver. Det bliver dog næppe vanskeligt, men foreløbig er der ingen aktuel kandidat. Værdifuld hjælp til myndighederne Der var så småt i italienske medier lagt op til, at Di Luca ville få nedsat karantænen med et halvt år, men at det blev til hele ni måneder, så udelukkelsen kun har strakt sig over 15, havde de færreste regnet med. Baggrunden for den anselige rabat er, at Di Luca har samarbejdet med anklagemyndigheden i Padova, der er i gang med en uhyre omfattende dopingefterforskning, og den assistance har Coni altså vurderet som så betydningsfuld, at den berettiger en markant lempelse af strafudmålingen. Har allerede store mål »Selv om sæson er forbi, er det en stor lettelse for mig, at jeg nu igen kan gå i gang med at udføre mit arbejde på en helt normal måde«, siger Danilo Di Luca til avisen La Gazzetta dello Sport. »Jeg har hele tiden holdt træningen ved lige, men det er indlysende, at det betyder meget, at jeg nu kan sætte mig helt konkrete, nye mål. Jeg vil meget gerne køre stærkt allerede i klassikerne, og så håber jeg, at jeg endnu engang kan kæmpe med om sejren i Giro d’Italia«. »Jeg vil også prøve, om det kan lykkes mig at blive verdensmester, inden jeg sætter punktum for karrieren«. Har ikke udpeget personer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her