Umiddelbart kunne det se ud til, at den tredobbelte vinder af Post Danmark Rundt, Jakob Fuglsang, med sin beslutning om at følge sine venner, brødrene Andy og Fränk Schleck, til det ny luxembourgske storhold vil komme til at stå i skyggen af to af verdens skrappeste etapeløbsryttere i en rum tid endnu. Men nu afslører oplysninger fra inderkredsen på holdet fra storhertugdømmet, som styres af de tidligere Bjarne Riis-medarbejdere Brian Nygaard og Kim Andersen, at der allerede i den kommende sæson opereres med store planer omkring den 25-årige dansker. Kaptajn i knaldhård Giro For i truppen på 25 ryttere, der for knap en tredjedels vedkommende er overtaget fra Bjarne Riis’ Team Saxo Bank, vil Jakob Fuglsang ifølge en af de ny sportsdirektører, italieneren Luca Guercilena, få en særdeles fremtrædende rolle på den internationale scene. Riis-rivalerne agter nemlig at lancere danskeren som kaptajn i det knaldhårde Giro d’Italia, der indledes 7. maj i Torino med en 21,5 km lang holdtidkørsel og efter bl.a. syv finaler på bjergtoppe undervejs slutter 29. maj i Milano med en enkeltstart på 32,8 km. Nyhederne siver ad omveje »Fuglsang har den fysiske kapacitet til en dag at vinde Tour de France, men inden det kommer dertil, skal han prøve sig selv maksimalt af i Giro d’Italia«, siger Laca Guercilena til avisen La Gazzetta dello Sport. Med sine udtalelser bidrager italieneren til det lidt pudsige billede af Luxembourg Pro Cycling Project, hvor en masse nyheder siver ud ad omveje uden at have det endegyldige, officielle blå stempel for så i den sidste ende at være fuldstændig i overensstemmelse med virkeligheden. Fränk Schleck også et Giro-emne »Vi undersøger i øjeblikket muligheden for, at lade også Fränk Schleck starte i Giroen«, fastslår Luca Guercilena, der har en solid, videnskabelig baseret uddannelse på Mapei træningscentret i Italien under ledelse af Aldo Sassi og senest har virket som sportsdirektør hos Quick Step. Guercilena fortæller også til La Gazzetta dello Sport, at han måtte købe sig fri af kontrakten med Quick Step, uden at det dog har skabt et dårligt forhold til hans tidligere arbejdsgiver. »Jeg har aldrig prøvet at arbejde på et hold, der har det samlede klassement i de store rundture som målet. Den chance får jeg nu ikke mindst med satsningen på, at Andy Schleck skal vinde Tour de France, og det kunne jeg simpelthen ikke modstå«, fortæller Luca Guercilena. Supersprinter satser på Giro og Vuelta Den italienske sportsdirektør indikerer også, at hans landsmand, supersprinteren Daniele Bennati, vil være med i Giro-truppen 2011. Planen er, at Bennati skal være klar til at kæmpe med om sejren i Milano-Sanremo, ligesom han altså skal toppe i Giroen. Derimod springer han sandsynligvis Touren over, hvor truppen sammensættes med total fokus på det samlede klassement, og Bennati skal så i stedet søge at hævde sig i Vuelta a Espana. Den nyetablerede trup med base i Luxembourg, som indtager førstepladsen på den rangliste, den internationale cykelunion, UCI, har udarbejdet med henblik på den kommende sæson, samles første gang fra 6. til 12. december i det schweiziske vintersportsmekka Crans Montana.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























