Med den tredobbelte spanske eksverdensmester Oscar Freire (Rabobank) tilbage i vinderrollen efter et skadeplaget efterår tog også Spanien i dag hul på den professionelle landevejssæson, da den traditionelle løbsserie på fem endags arrangementer på Mallorca havde samlet en stribe stjernenavne.
Der var eksempelvis set op til et spurtopgør mellem en anden tidligere verdensmester Tom Boonen (Quick Step), som allerede er noteret for fire sejre i år i Tour of Qatar, tyske Erik Zabel (Milram) og Oscar Freire, men det var kun sidstnævnte, der var med helt fremme i det 100 km lange gadeløb i Palma, som decideret er for de hurtige folk.




























