Med en formidabel og vellykket satsning sejrede de danske olympiske sølvvindere i holdforfølgelsesløb og VM-bronzevindere i parløb Alex Rasmussen og Michael Mørkøv i den afsluttede, lange jagt i det andet døgn af Berlins seksdagesløb og bragte sig dermed på omgangshøjde med de førende par.
De to unge danskere indtager tredjepladsen med 78 point, mens de tyske himmelstormere Robert Bengsch og Marcel Kalz overraskende holder fast i toppositionen med 97 point foran den tysk-belgiske duo Roger Kluge-Kenny De Ketele med 82.





























