Egentlig var det meningen, at par nr. 7 ville have taget den nogenlunde med ro i det fjerde døgn af det københavnske seksdagesløb, som traditionen tro udelukkende består af et eftermiddagsprogram.
Men tilskuerpladserne i Ballerup Super Arena var tæt besat, og ikke mindst det overvejende ungdommelige islæt blandt publikum sørgede for en opildnende kulisse, og så var det slut med den afventende holdning hos de danske OL-sølvvindere Alex Rasmussen og Michael Mørkøv.




























