Direktøren for det danske cykelhold Team Concordia, Karl William Carlsen, blev chokeret over at få at vide, at holdets tidligere rytter Philip Nielsen sidste år blev testet positiv for dopingstoffet clenbuterol, uden at Team Concordia blev orienteret.
LÆS OGSÅ Dansk rytter testet positiv for Contador-stoffet
»Det er meget forvirrende, og vi er meget forundrede. Vi fik det at vide på rygteplan sent lørdag aften og kontaktede så Philip søndag. Han bekræftede, at der var noget i sagen«, siger Karl William Carlsen.




























