0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lillebror Mørkøv viser vejen i Berlin

Succes for Jesper Mørkøv medfører ændring i feltet til det københavnske seksdagesløb.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens de danske eksverdensmestre i parløb Alex Rasmussen og Michael Mørkøv endnu har to aftener tilbage i seksdagesløbet i Berlin, har sidstnævntes lillebror Jesper allerede tronet øverst på podiet i den tyske hovedstad.

I går sluttede nemlig afdelingen i den såkaldte UIV Cup - den internationale banesammenslutnings gennemgående sæsonkonkurrence for talenter - og den gav sejr til den 22-årige Jesper Mørkøv, der kørte sammen med den to år yngre hollænder Nick Stöpler.

Sejrede med en omgang
Den dansk hollandske konstellation erobrede i den afsluttende 50 minutters jagt en omgang sammen med tyskerne Hans Pirius og Sebastian Wotschke og styrkede dermed den føring, den har haft hele løbet igennem.

Stöpler, der også vandt den tilsvarende begivenhed sidste sæson sammen med landsmanden Michael Vingerling, og Mørkøv sluttede en omgang foran de nærmeste rivaler, englænderne Daniel McLay og Thomas Moses, mens Pirius og Wotschke erobrede tredjepladsen takket være den succesrige offensiv i selskab med Stöpler og Mørkøv.

De to rent danske duoer Casper Degn Larsen og Frederik Schwartz samt Matias Greve og Christian Kreutzfeldt sluttede som henholdsvis nr. 5 og 7 to omgange bagude i det 18 par store felt.

Kører sammen også i Ballerup
Triumfen i Berlin har i øvrigt givet anledning til en ændring i det københavnske seksdagesløb, der starter i Ballerup Super Arena på torsdag.

Her har det hele tiden været meningen, at både Jesper Mørkøv og Nick Stöpler skulle være med blandt de professionelle, men med hver sin makker.

Efter den vellykkede optræden i Tyskland er det imidlertid besluttet, at de skal danne par også i Ballerup. Det betyder, at Michael Smith Larsen, der oprindelig skulle have kørt med Stöpler, får hollænderen Jeff Vermeulen ved sin side, mens tyskeren Christian Grasmann glider helt ud.

Par nr. 7 er topmotiveret
Michael Mørkøv glæder sig i fulde drag over lillebrors succes, mens han selv og Alex Rasmussen lader op til de sidste udfordringer i Berlin, inden de skal glide ind i rollen som hjemmebanefavoritter i Ballerup Super Arena.

»Selv om vi også var i aktion søndag, var dagens højdepunkt for mig helt klart, at Jesper og Stöpler sluttede som samlet nr. 1 efter at have vundet tre af de fire etaper«, fortæller Michael Mørkøv.

»Alex og jeg ligger fortsat på tredjepladsen, når vi genoptager løbet i aften, for der skete ikke synderlig meget søndag. Til gengæld er vi begge topmotiverede til at give den en skalle de sidste to dage«.

Verdensmestre fører stadig
Løbet føres af de australske verdensmestre Leigh Howard og Cameron Meyer med 126 point. En omgang efter følger fire par: Robert Bartko-Roger Kluge, Tyskland 183, Rasmussen-Mørkøv 154, Franco Marvulli, Schweiz-Danilo Hondo, Tyskland 137 og Leif Lampater-Christian Grasmann, Tyskland 104.

Marc Hester og Jens-Erik Madsen er nr. 12 med et minus på syv runder.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere