Efter en sejrspause på cirka to et halvt år kunne franskmanden Lloyd Mondory (Ag2r) i dag omsider indtage positionen øverst på skamlen, da den 149,4 km lange 2. etape i Etoile de Besseges fra Nimes til Saint Ambroix i Etoile de Besseges var overstået. Den 28-årige Mondory var dog ikke i stand til at række armene jublende i vejret på målstregen, for han var så hårdt presset af holdkammeraten og landsmanden Anthony Ravard, at det var vanskeligt straks at udpege vinderen. Holdkammeraten overtog førertrøjen »Egentlig var det meningen, at jeg skulle have kørt spurten for Anthony, men vi mistede kontakten med hinanden, og så besluttede jeg mig for at satse på min egen chance«, konstaterer Lloyd Mondory, der senest var først over stregen på en etape i Paris-Corréze i august 2008. Anthony Ravard kunne efter denne fejl i kommunikationen mellem holdkammeraterne trøste sig med, at han overtog førertrøjen fra hviderusseren Yauheni Hutarovitj (FDJ). Satser på klassikerne »Jeg under fuldt ud Lloyd sejren, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var klar over, at det var ham og mig, der kæmpede så tæt om den«, siger Anthony Ravard, der sidste sæson var Ag2r’s mest vindende med fem sejre. »Nu må vi se, om jeg kan beholde førstepladsen, men jeg har på fornemmelsen, at lørdagens etape måske bliver en anelse for skrap. I øvrigt er min sæson tilrettelagt efter, at jeg skal prøve at toppe i en af forårsklassikerne«. Fra hovedperson til nr. sidst Gårsdagens vinder Yauheni Hutarovitj formåede ikke at gøre sig gældende i front på dagens etape, men han er kun dumpet ned på tredjepladsen efter Ravard med et minus på to sekunder. Hollænderen Bram Schmitz (Verandas Williams) var længe hovedpersonen. Han etablerede et soloudbrud efter 14 km, men blev hentet 40 km fra mål og sluttede på etapens sidsteplads 9.57 minutter efter Mondory.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager