En lykkelig Nick Nuyens gav straks Saxo Bank-SunGards chef, Bjarne Riis, en del af æren for, at han for første gang vandt hjemlandets største cykelløb Flandern Rundt.
»Bjarne Riis kontaktede mig og sagde, at han var interesseret i at hente mig til holdet for at kunne satse på forårsløbene. Når en mand som Bjarne Riis kontakter dig, så giver det en masse selvtillid«, siger Nick Nuyens.



























