Med en andenplads på dagens 210 km lange 5. etape fra Villars-les-Dombes til Les Gets i Critérium du Dauphiné styrkede Chris Anker Sørensen (Saxo Bank-SunGard) indtrykket af, at han er på sikker kurs mod stormen til Tour de France, der indledes om godt tre uger. Den 26-årige dansker krydsede målstregen syv sekunder efter den sejrende franskmand Christophe Kern (Europcar) og to sekunder foran den gruppe på 16 ryttere, hvor hovedparten af de bedst placerede i det samlede klassement befandt sig. Chris Anker avancerede otte pladser Det betød, at der helt i toppen ikke skete de store ændringer sammenlagt, og englænderen Bradley Wiggins (Sky) fører stadig 1.11 minut foran den australske eksverdensmester Cadel Evans (BMC), mens sidste års slovenske sejrherre Janez Brajkovic (RadioShack) er yderligere 10 sekunder efter. Chris Anker Sørensen sikrede sig med sin præstation et avancement på otte pladser, så han nu ligger nr. 21 med et minus på 4.55 minutter, og han har bestemt ikke opgivet at vandre videre op i hierarkiet. Glæder sig til de skrappeste etaper »Vi har de to skrappeste etaper tilbage, og dem glæder jeg mig da til«, lyder det optimistisk fra den danske klatrespecialist. »Jeg prøvede at køre efter Christophe Kern i dag til sidst, fordi jeg følte, at jeg havde rigtigt gode ben, men der var ikke noget at gøre«. »Lørdag og søndag er der tale om helt anderledes udfordringer, og under nomale omstændigheder skulle de ligge bedre til mig«. Stadig plads til forbedringer »Jeg har haft en god pause efter klassikerne, hvor jeg har trænet meget effektivt og målrettet frem mod Tour de France, og det er dejligt at kunne mærke, at det giver resultater«, fortæller Chris Anker Sørensen. »Der er stadig plads til forbedringer, og det skulle der jo også helst være, når der endnu er tre uger, til Touren starter. Jeg var lidt skuffet over min indsats på onsdagens enkeltstart. Jeg tog det for forsigtigt på de regnvåde nedkørsler, men det har jeg så lært af«. Ordentlig lussing til hollandsk Tour-håb Også Saxo Bank-SunGards to andre danske Tour-kandidater, som er i aktion i det franske arrangement, den nationale mester Nick Sørensen og Brian Vandborg, viser lovende takter på de franske landeveje. De satte henholdsvis 52 sekunder og 1.06 minut til på en dag, hvor det store hollandske Tour de France-håb Robert Gesink (Rabobank) gik helt ned og mistede næsten 12 minutter. Første sejr i syv år For den 30-årige Christophe Kern var der tale om den første sejr, siden han i 2004 vandt en etape i Tour de l’Avenir. Franskmanden stak på de sidste kilometer og holdt altså lige netop hjem, selv om Chris Anker Sørensen i et par omgange prøvede at hente ham. Nøjagtigt den samme angrebsiver udviste danskeren på den første bjergetape i tirsdags, da belgieren Jurgen Van den Broeck (Omega Pharma-Lotto) sejrede. »Jeg er parat til at prøve igen. Jeg synes ikke, at jeg føler, jeg har kørt mig ud, og de længere stigninger, som kommer nu passer væsentligt bedre til mig«, siger Chris Anker Sørensen. Farvel til to franskmænd To franskmænd, Brice Feillu (Leopard Trek) – næppe den bedste anbefaling med henblik på en Tour de France-udtagelse – og Biel Kadri (Ag2r) mødte ikke op til start på etapen, og det varede ikke længe, før Katushas russer Vladimir Gusev, som allerede er udtaget til den store styrkeprøve i juli, valgte at stå af. Også Saxo Bank-SunGards to argentinske sprinterbrødre, Juan José og Luvas Sebastian Haedo, takkede af inden de sidste udmarvende stigninger.
Lyt til artiklen
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken LydDenne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jobbet har ædt mit liv. Min kone har spurgt, om det var det her værd«
-
Datter rejser hjem for at være sammen med syg Mette-Marit
-
De har større succes i udlandet end herhjemme. Når man hører deres nye plade, forstår man godt hvorfor
-
Jeg er den eneste i kupeen, der er ved sine fulde fem. Det er uhyggeligt!
-
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
-
Magtkamp i Iran – præsidenten truer med at gå af
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nekrolog
Debatindlæg af Jakar Mnla
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























