Cykelrytteren Tony Martin fra Tyskland har netop vundet verdensmesterskabet i enkeltstart, der dette år køres i København.
Dermed slår tyskeren den forsvarende mester, schweiziske Fabian Cancellara, der har vundet mesterskabet i de fem foregående år bortset fra 2008, hvor han ikke stillede op i disciplinen.
Tyske Tony Martin har vundet bronze de to foregående år men sikrede sig guld i år ved at tilbagelagde de 46,4 kilometer i tiden 53,43 minutter.
Det er markant hurtigere end schweizeren, der kom ind hele et minut og tyve sekunder efter vinderen, hvilket kun rækker til en bronzemedalje.
Sølvmedaljen går til briten Bradley Wiggins, der var tre sekunder hurtigere end Cancellara.
LÆS OGSÅ Cancellara advarer mod rivalens landsmand
På forhånd var Tony Martin, Fabian Cancellara og Bradley Wiggins nævnt som favoritter, mens Svein Tuft fra Canada og tyskeren Bert Grabsch er blevet nævnt som jokere.
I 2008, hvor Cancellara besluttede ikke at stille op i disciplinen, løb Grabsch med sejren foran Svein Tuft, der vandt sølv. I år opnåede Grabsch en fjerdeplads, mens Tuft endte som nummer 13.
Dansker i top ti
De to danske deltagere i dagens enkelstart, Jacob Fuglsang og reserven Michael Mørkøv, var på forhånd spået uden chancer for at nå podiet.
Jacob Fuglsang sluttede i tiden 57,14 minutter, hvilket rækker til en 10. plads, mens Michael Mørkøv kørte over målstregen efter 59,54 minutter ude på ruten.
LÆS MERE Det rullede ikke rigtigt for Mørkøv
Dermed blev det - som ventet - ikke til nogen danske medaljer i dag. Men værtslandet kan glæde sig over medaljer i de yngre aldersgrupper.
Således lykkeedes det i går 17-årige Mads Würtz Schmidt at vinde guld i juniorernes enkeltstart.
17-årig dansker vinder sensationelt VM-guldOg i forgårs vandt Rasmus Quaade sølv i samme disciplin for U23-ryttere.
LÆS MERE
Sølvvinder: Jeg kørte med halvtlukkede øjne til sidstfortsæt med at læse




























